Hvis du elsker et godt, snasket stykke brunsviger, så skal du allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen den 10. oktober 2024. Her fejres en af Fyns mest ikoniske kager til Brunsvigerens Dag i Odense! Dagen byder på gratis kage, konkurrencer og festlige indslag, som du ikke vil gå glip af.
Skal du have take away i weekenden? Hvad så med at forkæle dig selv med lidt gourmet take away.
Storms Pakhus’ fejrer Brunsvigerens Dag med Fynsmesterskaberne
Er du helt vild med brunsviger? Så inviterer Storms Pakhus i Odense alle brunsviger-elskere til at fejre den fynske kage. Der venter gratis kage og en stemningsfuld aften med underholdning, musik, masser af sjov og ikke mindst Fynsmesterskaberne i brunsvigerspisning.
Allerede fra kl. klokken 17:15 starter der med at uddeles gratis brunsviger i samarbejde med CBP. Der vil være et begrænset antal, så det gælder om at komme i god tid, hvis du vil sikre sig et stykke af den fynske favoritkage. Herefter vil Harske Hubbi byde velkommen og sætte stemningen for resten af aftenen.
Klokken 17:30 går det løs med Fynsmesterskaberne i brunsvigerspisning, hvor deltagerne får otte minutter til at spise så meget brunsviger som muligt. Alle deltagere får en ordentlig stak brunsviger, og vinderen får både en flot pokal og et stort gavekort til Storms Pakhus!
Når konkurrencen er afsluttet, fortsætter festlighederne med et DJ-show med Harske Hubbi. Senere på aftenen, klokken 20:00, vil Morten Christensen sørge for god stemning med live covermusik. Så uanset om du bare kommer for at kigge eller om du vil fejre Brunsvigerens Dag i Odense, med manér, så er der noget for enhver.
Adresse: Storms Pakhus, 5000 Odense C.
Hvornår: Fra kl. 17:15 – 20:00 d. 10. oktober 2024
Læs mere om arrangementet her.