Foto: The Folk Odense

Ny café er åbnet i Odense: The Folk byder på hygge, kaffe og skøn morgenmad

Endnu en hyggelig café er åbnet i Odense. The Folk, som netop er åbnet, er resultatet af en drøm, der har været under opbygning i to år, og som nu endelig er blevet til virkelighed for ægteparret bag succesen, der også driver en succesfuld café i Kolding.

Læs også om vinderen af Odenses bedste is 2024!

The Folk i Odense byder på morgenmad med et twist

The Folk Odense
Foto: The Folk

Hos The Folk kan man glæde sig over en menu, der byder på en masse lækkerier til at starte dagen på bedste vis. Caféens retter inkluderer blandt andet en varm jordbærhavregrød toppet med sød jordbærkompot, sprød nøddeknas, bær, cremede græske yoghurtperler og et strejf af frisk mynte.

Deres kaffe-udvalg er heller ikke til at tage fejl af. Udover en god klassisk cappuccino eller caffe latte, så byder de også på en forfriskende og modige espresso tonic – et must try. Derudover tilbyder de også en række andre favoritter, som for eksempel pandekager med jordbærkompot, vaniljecreme og pistacienødder, samt avocado toast med pisket feta, cherrytomater, ærteskud og balsamico-glaze.

Ægteparret, hvoraf manden er kok, laver al maden fra bunden med et særligt fokus på sunde valgmuligheder. Her handler det om at tilbyde nærende retter, der både smager godt og giver en god start på dagen. Denne tilgang har allerede været en succes i Kolding, og med de nye faciliteter i Odense, er der endnu mere plads til at udfolde kreativiteten i køkkenet.

Kærlighed til kaffe og fællesskab

The Folk i Odense
Foto: The Folk

Ægteparret bag caféen The Folk har en stor passion for specialkaffe og hyggelige omgivelser, og det afspejles tydeligt i både menukortet og indretningen. Med hjælp fra venner og familie har de selv stået for størstedelen af renoveringen, og resultatet er et unikt sted, hvor der er kræset for detaljerne.

The Folk er inspireret af North Folk, deres første café i Kolding, der åbnede i sensommeren 2021, som er blevet kendt for sin lækre morgenmad og sit fokus på specialkaffe. Odense-caféen bygger videre på succesen, men med et lidt anderledes menukort og flere retter.

Er du på udkig efter en lækker morgenmad, en skøn kop kaffe eller bare et sted at hænge ud med vennerne? Så tag et smut forbi The Folk og nyd den gode stemning, lækre mad og ikke mindst kaffen. The Folk i Odense holder åbent mandag til fredag fra kl. 10 til 17 og lørdag fra kl. 10 til 16.

Læs mere om The Folk her.
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 10:00-17:00 og lørdag fra kl. 10:00 til 16:00.
Adresse: Kongensgade 1, 5000 Odense C.