Nu kan du få is med pebernødder hos Paradis Is i Rosengårdcentret.
Pebernødder en sand julesnack, men har du nogensinde fået pebernødder som is? Det kan du prøve nu, da Paradis Is nu sælger pebernødde-is som en limited edition i Rosengårdcentret.
“Isen er lavet på økologisk mælk og fløde fra Thise, og pebernødder er naturligvis hovedingrediensen. Vi eksperimenterer stadig lidt med sammensætningen og tester lidt forskellige pebernødder,” fortæller indehaver af Paradis Is i Odense, Simon Brandt.
Ifølge indehaveren vil isen formentlig være at finde i disken frem til jul afhængigt af populariteten. Du kan læse mere om Paradis Is i Odense her.