6 steder med takeaway til tømmermændsramte i Odense

GUIDE: Er du tung i hovedet og øm i kroppen? Frygt ej! Vi giver dig her seks lækre steder med takeaway i Odense, som sender maden direkte hjem til dig.

Det vietnamesiske gadekøkken
Me  Mother’s Street Food, Vestergade 1, 5000 Odense C

Drømmer du om mad foran fjernsynet, men vil helst ikke gå på kompromis med kvaliteten? Så er det måske en god idé at bestille mad hjem fra Me  Mother’s Street Food. Her får du asiatisk mad i topklasse, hvor der er kræset for detaljen og den gode smag. Det er noget, vi kan lide! Hos Me  Mother’s Street Food kan du for eksempel få en velsmagende Báhn mì, der er en vietnamesisk sandwich med enten barbecue-marineret svinekød, limemarineret kylling eller hjemmelavet ribbensteg. Er du til en vegetarudgave, kan du også få det  og uanset hvad du vælger, skal du kun smide 79 kroner. Lækkert! Du kan også prøve kræfter med sprøde vietnamesiske pandekager med fyld, som inklusiv en vietnamesisk råkostsalat og en slowjuice kan blive din for 179 kroner. Lige meget hvad kan vi anbefale den hjemmelavede vietnamesiske lemonade med ingefær  det har vi hørt, skulle være godt mod tømmermænd!

Amerikansk klassiker af kvalitet
Burger Shack, Vintapperstræde 6, 5000 Odense C

Hvis vi siger saftig burger, sprøde fritter og en kold cola til at kurere tømmermændene? Så tænker vi, at du råber JA – og mon ikke en menu fra Burger Shack er det helt rigtige bud? Her kan du nemlig glæde dig til at sætte tænderne i en vaskeægte kvalitetsburger. Burger Shack flammegriller deres bøffer, så de får den lækre grillsmag, som en takeawayburger fra Odense fortjener. På menuen finder du både den klassiske oksekødsburger med alt, hvad der hører til, men du kan også bestille din burger med hjemmelavet paneret kylling eller en friteret plantebøf lavet på sojaprotein. Til burgerne serveres lækre, sprøde pomfritter og en kold sodavand. Så hvorfor ikke prøve en god amerikansk klassiker næste gange tømmermændene presser sig på? Vi siger klart haps!

En bid af Italien
Mamma’s Pizzeria, Klaregade 4, 5000 Odense C

Drømmer du om andet end at sætte tænderne i en lækker, sprød pizza i din tømmermandstilstand? Og må det meget gerne være lidt mere spændende end frysepizzaen fra Netto? Så kunne Mamma’s Pizzeria være stedet for dig! Her er der fokus på den rustikke pizza med knasende sprød bund og traditionel, italiensk kvalitet. Har du brug for noget brændende varmt til at kurere tømmermændene, så er Pizza Hot med oksekød, peperoni, jalapeños og ananas et stærkt bud  eller hvad med en Pizza Vitello med tynde skiver kalvefilet, parmesan i flager og frisk basilikum? Mums! Mamma’s Pizzeria har generelt et stort udvalg, og priserne ligger alle fra 89 til 99 kroner for en pizza  eller for en pastaret, hvis du er mere til dét. Det er lige før, tømmermændene går væk bare ved tanken om italiensk!

Det’ chickenlicious
Mida’s Fried Chicken, Overgade 16, 5000 Odense C

Er du tosset med idéen om smagen af kylling, når du skal drukne dine tømmermænds-sorger? Så kan vi, og folkene bag Mida’s Fried Chricken, godt forstå dig! Hos kyllingejointen er der nemlig altid en god gang kylling klar til dig. Du kan kylling i alle afskygninger. Både i en wrap, burger eller baguette til kun 79 kroner. Du kan også sætte tænderne i forskellige snacks som nachos og hotwings. Eller en hel snackkurv med chili cheese, mozzarella sticks, løgringe og nuggets til 45 kroner. Dét kan da om noget få det tømmermændsramte mundvand til at flyde!

Tømmermænd på luksus-manér
Restaurant Umashi, Vestergade 92, 5000 Odense C

Der er ingen, der siger, at det behøver være forfærdeligt at have tømmermænd. Hvad med i stedet at forkæle dig selv, nu hvor du alligevel ligger hjemme foran tv’et? Hvis du bestiller din takeaway fra sushirestauranten Umashi, er du i hvert fald sikret et tømmermændsmåltid med manér. Du kan blandt andet vælge mellem et kæmpe udvalg af maki-ruller: Vi foreslår eksempelvis otte stykker Kaburimaki, ruller med topping, til 119 kroner, eller otte stykker inside out-ruller, Uramaki, til 89 kroner. Ja tak! Hvis I er flere, der spiser sammen, bliver udvalget kun større: Deler du sofaen med én ekstra person, kan I sammen prøve en Umashi Classic, der består af 20 stykker forskellig sushi til 239 kroner, og er I fire tømmermandsramte sjæle samlet, kan I kaste jer over den ultimative Umashi Thug Life med 82 stykker sushi til 829 kroner. Man skal jo forkæle sig selv, når man har tømmermænd, ikke? Vi synes i hvert fald, du har fortjent det!

Tag caféen med hjem
Café Mauritz, Skibhusvej 96, 5000 Odense C

Vil du egentlig allerhelst på café, når tømmermændene rammer, men tillader din hårdtprøvede krop det ikke? Så har vi løsningen! Hos Café Mauritz får du nemlig cafémaden bragt lige til døren, og det bliver nok svært for dig at vælge, hvad du skal have, for caféen har lidt af det hele. Hvad med for eksempel en Happy Chicken Burger med paneret kylling, bacon, semitørrede tomater, ølpanerede løgringe, sprøde kartoffelsticks, grøn salat og Mauritz Cæsar dressing med valgfri tilbehør og drikkelse til 159 kroner i alt? Vi kan også anbefale en cæsar bowl til 119 kroner eller nogle af de andre lækre burgere. Mums, siger vi bare!