Det skal du glæde dig til: Ny tyrkisk restaurant åbner i Odense

Ifølge Fyens Stifthedende åbner der en ny tyrkisk restaurant på Grønnegade i hjertet af Odense. Den nu forladte bygning, hvor der tidligere har været en H&M, får et helt nyt liv. Den nye tyrkiske restaurant ved navn Dost åbner op omkring 1 september og bliver naboer til café korn ved Brands passage.

Så hvis du både er fan af, at kunne slippe for den helt store aftensmadsforberedelse og madlavning, og samtidig godt kan lide tyrkiskinspireret mad – så kan Dost højst sandsynligt blive lige noget for dig.

Vi giver dig her overblikket over, hvad du særligt skal glæde dig til, når restauranten slår dørerne op i Odense.

Læs også: Tapas-guide: Vores bud på 10 perfekte steder, hvor du kan spise tapas i Odense.

Tyrkisk mad I centrum

Dost skal give dig muligheden for at gå ud og spise god kvalitets hverdagsmad med lækre råvarer, og med et touch af tyrkiets specialiteter.

Du kan forvente et menukort med forskellige lækre forretter, såsom forskellige supper. Derudover er det tyrkiske køkken også kendt for sine grilstegte lammekølle, fisk eller okse.

Her kan du og din familie samle sig om et godt lækkert måltid. Det er heller ikke tilfældigt, at navnet er landet på Dost, da det betyder ven på Tyrkisk.

Erfaring på menuen

Dost kommer til at ligge lige ud til Brandts Passage. Foto: Andrea Hald

 

Dost bliver naboer til Café Kræz og Brandts Passage, som ligger i hjertet af Odense.

Ejeren Faruk Atay har i forvejen 8 andre restauranter på Sjælland, men vil nu også prøve lykken i Odense. Han mener, at han med sin tyrkiske restaurant kan ramme et publikum i Odense, som ellers førhen har været overset.

I restauranten bliver der plads til hele 100 gæster og planlægger at kunne holde første åbningsdag d. 1 september 2023.

Inden restauranten kan åbne op for gæster, skal der en større renoveringsproces i gang, så de gamle lokaler fra H&M snart kan forvandles til en ny lækker restaurant.