Her får vi en Prinsessen På Ærten og Espresso Martini. Foto: Andrea Hald

Cocktailaften hos Bijou: Kvalitetsdrinks i hjertet af Odense

For nylig var Smag Odense ude at drikke lækre cocktails hos Bijou i de hyggeligste rammer.

Læs også: Ny tyrkisk restaurant åbner i Odense.

Allerede inden du træder inden for døren hos Bijou, bliver der taget sig godt af gæsterne. Ude foran på Jernbanegade i hjertet af Odense bliver du budt indenfor med rød løber. Oppe over Café kræz gemmer sig, nemlig de hyggeligste lokaler, som byder på lækre og friske drinks.

Så snart du træder ind i lokalet, bliver du budt velkommen af bløde, grønne sofaer, som er med til at skabe en uformel, hyggelig stemning. Bijou har plads til omkring 80 mennesker til cocktailaften, så det er bare med at tage venner og veninder med.

Bijous cocktailbar. Foto: Andrea Hald

På bordene er der pyntet med levende lys, som med malende lysstråler oplyser det store rum. I sofaerne er der små puder, så man sidder blødt og behageligt. Personalet er meget kundeorienterede og opmærksomme på deres gæster.

På menukortet finder du drinks til en hver smag, hvad end du mest er til friske, frugtige, sure eller søde cocktails til at slukke tørsten. Du kan også bestille dig en god øl eller toppe med shots, hvis du er til det. Til hver drink følger der vand og nødder med.

På billedet ses Rhubarb Cosmopolititan og Countess Negroni. Foto: Andrea Hald

Vi startede ud med at smage en Rhubarb Cosmopolitan, som består af vodka, rabarber, tranebær, lime, æggehvider & appelsin. Samtidig fik vi også skænket en Countess Negroni, der er en gin-drink med blandt andet jordbær og grapefrugt.

Derefter fik vi præsenteret storfavoritten, Pornstar Martini, en eksotisk, frisk og læskende cocktail med fokus på passionsfrugt og vanilje. Vi prøvede også Kon`Kau, som har fokus på ananas, rom og dens brug af caribiske falernum likør, samt franske urtelikør Chartreuse – en frisk og eksotisk tiki cocktail.

Sidste servering bød på en Prinsessen På Ærten og Espresso Martini. I første drink gør både citron-vodkaen, agurken og ærterne, drinken både frisk og lidt sød. Anden drink er klassisk, der med sin kaffesmag både er sød og bitter. Bijou har sørget for at pifte den op med kakao-nibs, der er infuseret i vodka og med en hjemmelavet sirup til, der er lavet på porter øl.

Her får vi en Prinsessen På Ærten og Espresso Martini. Foto: Andrea Hald

Prøv Happy Hour

Hvis du skal ud at have en drink i weekenden, kan det anbefales at besøge Bijou, da de hver fredag og lørdag fra 18:00-20:00 kører tilbud på drinks og øl. Prøv fx to identiske drinks for 120 kr.

Til venstre for biledet ses Mads Winther, der er baransvarlig og ved siden af, Mikkel Paarsgaard Nielsen, der er barchef. Foto: Andrea Hald

Bijou gør meget ud af at kunne tilbyde cocktails til enhver smag i form af de elskede klassikere, men med deres eget tag på drinks og derfor med egne nye originale skabninger. Bijou skifter menukort løbende, så det er tilpasset årstiderne, og der er derfor altid noget spændende og lækkert at kunne se frem til. Ofte er udvikleren af de nytænkende, kreative drinks barchef André Højgaard, som også står for den daglige drift af baren.

Hos Bijou er der mulighed for, at du kan leje lokalerne til selskaber. Prøv ellers også deres cocktailkursus. Ellers er stedet også genialt til en cocktailaften med vennerne.

Det er helt bestemt ikke sidste gang, at Smag Odense besøger Bijou til lækre, friske cocktails.