Smag Odenses læsere har kåret byens bedste brunch.
Her på redaktionen mener vi, at brunch altid er en god idé. Men hvor skal man gå hen for at få den bedste brunch i Odense? Det har over 200 af Smag Odenses læsere stemt om, og sejren går til Dalle Valle på Fisketorvet i Odense.
“Det er jo bare mega fedt, at folk kommer herind, har en god oplevelse og får en god brunch,” siger personaleansvarlig Pil Marcussen fra Dalle Valle i Odense.
Dalle Valles brunch er en buffet, der blandt andet byder på brød, kødpålæg, ost, scrambled eggs med bacon og pølser, amerikanske pandekager, croissant og frisk frugt.
Brunch til billige penge
Prisen for brunchbuffeten er med 89 kroner hos Dalle Valle overkommelig, og hele februar kører spisestedet tilmed med halv pris på brunchbuffeten.
På en flot andenplads i afstemningen ligger Olivia Brasserie, og Eydes Gastro Pub indtager en tredjeplads.
Den samlede top 5 ser således ud:
- Dalle Valle
- Olivia Brasserie
- Eydes Gastro Pub
- Café Chino
- Restaurant Nordatlanten
Stort tillykke til alle!