Sommeren byder på en ny, spændende restaurantmenu hos Det Glade Vanvid. De har sammensat en sommermenu, der udforsker friske og sæsonaktuelle råvarer, serveret i en prisvindende restaurantoplevelse. Hver servering er skabt med omhu og kreativitet, og præsenteres med fokus på både smag og æstetik. Her er et kig på, hvad du kan glæde dig til ved Det Glade Vanvids sommermenu.
Hvem synes du fortjener at vinde SMAGprisen for Odenses bedste pizza? Stem her.
En forfriskende start på Det Glade Vanvids sommermenu
Restaurantoplevelsen begynder med en kold og læskende tomatbouillon med spæde jordskokker, grøn mynte og tapioka perler. Den forfriskende appetizer er afsluttet med koldpresset olivenolie og pikante nuancer, som sætter tonen for en god aften.
Forret med delikate og lækre råvarer kombineret med havsmag
Til forret serveres sart tilberedt skærising med asparges, bælgærter og en skilt kefir-vinaigrette med purløg og avocado. Hertil præsenteres en delikat soufflé på letrøget ørred og unghane med løvstikkesmør og luftig aspargeshollandaise. Retten kombinerer havets og landets smage, perfekt balanceret og elegant præsenteret.
En vild hovedret med sommerens smage
Hovedretten består af en mør stegt lammeculotte med cremede skorzonerrødder og en salat på nye kartofler, svampe og urter med en creme på rygeost. Den sprøde croustillant, skysauce og vilde blåbær fremhæver sommersæsonens syrlige smage.
En sommerbasker af en dessert fyldt med jordbær
Som dessert kan du nyde en karamelliseret butterdej med en symfoni af rabarber og jordbær. Desserten serveres med hyldeblomstmousse, sorbet på Honeoye jordbær og tonkanøddeis på crunchy sommerknas. Til desserten er der mulighed for en sød og blid, mousserende dessertvin, Brachetto fra Piemonte i Italien.
Efter desserten tilbyder Det Glade Vanvid kaffe og te sammen med en delikat mandel-citronkage. Det kan du nyde med en velvalgt avec, rom, kaffelikør eller cognac som afslutter din restaurantoplevelse i Odense med stil.
Vinder af SMAGprisen for Odenses bedste restaurantoplevelse
Det Glade Vanvid står ikke kun for at servere virkelig god mad, de går nemlig op i hele oplevelsen ved at besøge deres restaurant. Det resulterede i, at de i april måned vandt SMAGprisen for Odenses bedste restaurantoplevelse. “Hver dag arbejder vi på at skabe en helt unik atmosfære i vores restaurant og vi gør os virkelig umage med konceptet Social Dining. For os er det helt essentielt, at vores gæster får en unik oplevelse. Så at vinde prisen som Odenses bedste restaurantoplevelse er virkelig en kæmpe glæde og en dejlig anerkendelse til hele vores personale”, fortæller restaurantchefen, Ida, fra Det Glade Vanvid.
Oplev sommermenuen hos Det Glade Vanvid hele sommeren
Indtil midt august kan du nyde godt af deres spændende sommermenu. Det Glade Vanvid har åbent hele sommeren, så du kan nyde en aften med forkælelse i løbet af den danske sommer.
En aften på Det Glade Vanvid er inklusiv alt. I weekenden får du hele menuen plus drikkelse, bestående af øl, sodavand alkoholfrie vine og syv forskellige vine, til kun 699 kr., hvor du i hverdagene kan slippe afsted med 499 kr. for hele oplevelsen. Skynd dig at booke dit bord, så du kan opleve den friske sommermenu og få en prisvindende restaurantoplevelse.
Læs mere om Det Glade Vanvids sommermenu og book dit bord her.