Det nye år er skudt i gang, og det giver en oplagt anledning til at se tilbage på nogle af de spisesteder, der åbnede i Odense i 2025. Året bød på flere spændende restaurantåbninger, og hvis du endnu ikke har lagt vejen forbi de nye steder, er det nu, du har chancen. Uanset om du er til klassiske favoritter eller nye smagsoplevelser, er der masser af inspiration at hente.
Læs også: Vegetariske spisesteder i Odense – Spis grønt og godt i Odense
1. Restaurant Madeleine – En personlig gastronomisk oplevelse

Restaurant Madeleine ledes af stjernekokken Yves Le Lay, og her er maden mere end blot et måltid. Det er en personlig fortælling. Hver servering afspejler Yves’ rejse og inviterer gæsterne med ind i hans minder og historier, hvor smag, håndværk og følelser smelter sammen.
Menuen byder på en gastronomisk oplevelse bestående af snacks og 5–7 retter med råvarer i topklasse. Her kan du opleve alt fra kaviar og taskekrabbe til grillet kylling og lettilberedt helleflynder. Med konceptet En aften på Madeleine får du en komplet oplevelse, hvor menuen ledsages af vinmenu, kaffe eller te samt sødt. En unik gourmetoplevelse, der fortjener en plads på din to-do-liste
Adresse: Vestergade 5, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Madeleine
2. Restaurant Søtten – Autentisk dansk mad i hyggelige omgivelser i Odense

Restaurant Søtten serverer autentisk dansk mad med fokus på kvalitet, håndværk og gode råvarer. Missionen er enkel: at forkæle gæsterne med klassisk smørrebrød, lavet fra bunden med kærlighed og omhu og altid med friske, lokale råvarer. Restauranten er familieejet og emmer af hygge, hvor den varme og indbydende atmosfære får dig til at føle dig hjemme fra første øjeblik.
På menuen finder du et bredt udvalg af smørrebrød med alt fra danske kartofler, æg og rejer samt rullepølse til kaviar, rødspættefilet og sild. Frister det lune køkken, kan du også vælge mellem klassikere som tarteletter, pariserbøf, stjerneskud eller traditionelle danske frikadeller med kartoffelsalat. Kort sagt byder Restaurant Søtten på noget for enhver smag og en ægte smag af Danmark.
Adresse: Nørregade 17, 5000 Odense C
Læs mere her: Restaurant Søtten
3. DHABA – Indisk mad i Rosengårdcentret

Hos DHABA er kærligheden til indisk madkultur i centrum kombineret med et ønske om at samle mennesker på tværs. Restauranten forener det indiske gadekøkken med nordisk æstetik og nysgerrighed, hvilket skaber en levende og moderne madoplevelse. Klassiske indiske retter serveres i delevenlige portioner og får nyt liv gennem danske råvarer og teknikker.
DHABA giver dig mulighed for at sammensætte din egen menu, særligt gennem deres Ad Libitum-koncept, hvor du kan smage lidt af det hele. Vælg mellem forskellige curries som Chicken Tikka Masala og Daal samt snacks som samosa og momos. Konceptet kan opgraderes med fri drikkevarer, og foretrækker du en mere traditionel oplevelse, er der naturligvis også mulighed for à la carte.
Adresse: Food Avenue i Rosengårdcentret, Ørbækvej 75, 5220 Odense SØ
Læs mere her: DHABA
4. La Beirut – Smag på libanesiske retter i hjertet af Odense

La Beirut er en hyggelig libanesisk restaurant på Skibhusvej i Odense, hvor passionen for autentisk madkultur er tydelig fra første bid. Her er fokus på det libanesiske køkken med særligt vægt på grillet og langtidsstegt kød, som udgør hjørnestenen i menuen.
Menuen byder på et bredt udvalg af velsmagende retter med blandt andet shawarma, tatarkød og falafel, serveret med klassisk tilbehør som ris, bulgur og pommes frites. Du kan også vælge mellem saftige grillspyd eller dele et generøst grillfad med hele familien. Derudover finder du flammegrillede burgere, stenovnsbagte pizzaer og shawarma på menuen, hvilket gør La Beirut til et oplagt valg for både dem, der søger en autentisk smagsoplevelse, og dem, der foretrækker velkendte favoritter.
Adresse: Skibhusvej 94, 5000 Odense C
Læs mere her: La Beirut
5. Sitta Korean BBQ – Koreansk madtradition i Odense

Hos Sitta Korean BBQ er middagen en oplevelse i sig selv. Her mødes autentiske koreanske opskrifter med friske råvarer og en hyggelig stemning, hvor du selv griller saftige og møre udskæringer direkte ved bordet. Korean BBQ er en social madtradition, som nu kan opleves i Odense, og den handler lige så meget om fællesskab som om smag.
Som gæst tilbereder du selv kødet og nyder det sammen med et udvalg af lækkert tilbehør, mens samtalen flyder omkring grillen. Du kan vælge Ad Libitum Korean BBQ i 2 timer både til frokost og aften, og vil du gøre oplevelsen ekstra komplet, kan den opgraderes med fri drikkevarer. Det er en interaktiv og stemningsfuld spiseoplevelse, der er perfekt til både venner og familie.
Adresse: Kongensgade 41, 5000 Odense C
Læs mere her: Sitta Korean BBQ
6. Albert – Sammensæt din egen smagsrejse med fri mad og drikke

Restaurant Albert i Odense er et samlingspunkt for både familier og venner. Midt i byens hjerte mødes du af en uformel og hyggelig atmosfære, hvor kunst, indretning og god smag går hånd i hånd. Konceptet er enkelt og afslappet: Du betaler for den tid, du er hos Albert og har fri adgang til mad og drikke under hele besøget.
Med Alberts help-yourself-koncept inviteres du på opdagelse i køkkenet, hvor du sammensætter din egen smagsrejse i præcis det tempo og den rækkefølge, der passer dig. Gå på opdagelse blandt frisklavet antipasti og små serveringer, sæsonbaserede hovedretter, søde desserter og små overraskelser undervejs. Menuen skifter løbende, men fokus er altid det samme: gode råvarer, masser af smag og høj kvalitet.
Adresse: Vestergade 13, 5000 Odense C
Læs mere her: Albert
7. Café Lamira – En hyggelig café med halal i Odense






