Date night i Odense: Skal kærligheden krydres med god mad og hyggelig stemning, er Odense fuld af gode steder til en perfekt date night. Uanset om I er til fransk bistro, italiensk romantik, street food eller film og tapas, finder I her otte bud på spisesteder, der sætter rammen for en perfekt aften i selskab med hinanden og god mad.
Café Biografen – Perfekt til date night i Odense

Dinner and a movie er den klassiske opskrift på en romantisk aften, og midt på Amfipladsen finder I det perfekte sted til netop dét. Café Biografen kombinerer caféstemning med biografsale, hvor der vises alle slags film. I kan starte daten med brunch, frokost eller en middag i caféens hyggelige lokaler, hvor menukortet byder på alt fra burgere og nachos til tapas og koldrøget laks. På varme dage er det oplagt at tage plads udenfor ved Amfipladsen, hvor der er masser af udeliv og god stemning. En date, der både mætter og inspirerer.
Adresse: Amfipladsen 13, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.
Café Kræz – Start med mad og slut med musik og drinks

Hvis I søger et sted, hvor aftenen kan udvikle sig i takt med stemningen, er Café Kræz et oplagt valg. Her kan I starte med en afslappet middag i den stilfulde café, hvor menukortet byder på moderne caféretter og snacks. Caféen er stemningsfuld og hyggelig, og når mørket falder på, forvandler stedet sig til en livlig bar med cocktails. Kræz er derfor ideel til en date, hvor I både ønsker ro til at tale sammen og mulighed for at blive hængende til en drink eller to. Med sin placering i hjertet af Odense og kombinationen af mad, musik og mennesker er Kræz et perfekt valg, hvor der er plads til en rigtig god date night.
Adresse: Gråbrødre Plads 6, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.
Nelle’s Filosoffen – En romantisk date night ved åen

Nelle’s Filosoffen er et perfekt sted til en date night med en smuk placering ved Munke Mose og Odense Å. Caféen er kendt for sine lækre tapasbrætter, osteborde og gode vine, og det hele serveres i en afslappet caféstemning med bløde puder, hyggeligt lys og udsigt til naturen. Om sommeren er der mulighed for at sidde udenfor med udsigt til grønne træer og glimtende vand. Indenfor byder caféen på varme farver og hjemlig charme. Nelle’s er ideel til jer, der ønsker at skrue lidt ned for tempoet og op for hyggen.
Adresse: Filosofgangen 30B, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.
Nao Sushi – Date night i Odense med smag og stil

Midt i Odense centrum finder du Nao. Restauranten tilbyder både à la carte og running sushi, hvilket gør det muligt at bestemme jeres aften hos Nao. Indretningen er elegant og afdæmpet, og stemningen indbyder til nærvær og gode samtaler. Her er fokus på detaljen, både i serveringen og på tallerkenen, og I kan glæde jer til alt fra friske nigiri og sprøde tempuraruller til lækre sides og japanske desserter. Nao er oplagt til en date, hvor der skal forkæles lidt ekstra, både med mad og stemning.
Adresse: Mageløs 1, 5000 Odense C
Læs mere på deres SmagOdense.
Olivia Brasserie – Romantik i hjertet af Odense

Olivia Brasserie i Vintapperstræde er definitionen på fransk charme. Her træder I ind i lokaler med dæmpet belysning, rustikke detaljer og smukt anrettede retter. Menukortet byder på 2-, 3- eller 4-retters menuer og med mulighed for at tilvælge et glas vin. Restauranten holder åbent til sent, og det gør Olivia til et oplagt valg for jer, der ønsker en rolig og romantisk aften, hvor tiden gerne må gå lidt langsommere. Olivia Brasserie et perfekt valg til en romatisk date night.
Adresse: Vintapperstræde 37, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.
Mona Lisa – Sydlandsk og romantisk stemning i Odense

Er I til italiensk mad og romantik, så er Mona Lisa i Brandts Passage et sikkert valg. Den traditionsrige restaurant emmer af hygge og sydlandsk stemning, og her er både mad og stemning i top. På menuen finder I alt fra sprøde bruschetta og cremet pasta til stenovnspizzaer. Mona Lisa er hyggelig, og omgivelserne skaber en stemning, der er oplagt til en aften i hinandens selskab med god mad og gode snakke. Om sommeren er det muligt at sidde udenfor og mærke byens liv passere forbi, mens I skåler i vin og deler en tiramisu.
Adresse: Brandts Passage 9-11, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.
Storms Pakhus – Uformel date night i Odense

Storms Pakhus er Odenses street food-mekka og et af byens mest uformelle, men samtidig stemningsfulde steder til en hyggelig date. Her kan I vælge en masse lækre retter i utallige madboder med alt fra bao og burgere til sushi og butter chicken. Stemningen er afslappet og der er ofte livemusik eller events, som gør det sjovt at være der og nemt at finde noget at tale om. Storms Pakhus er et oplagt sted til jer, der ønsker en uformel date med højt til loftet og et hav af smagsoplevelser.
Adresse: Lerchesgade 4, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.
Bouillon – Date night i Odense med fransk bistrostemning

Bouillon er en fransk bistro i hjertet af Odense. Denne restaurant er prisvenlig og går ikke ned på lækre 3-retters menuer. Her får I klassiske retter som steak frites, confit de canard og løgsuppe serveret i hyggelige omgivelser, hvor stearinlys og snak fylder rummet. Restauranten har formået at skabe en stemning, der både er romantisk og hyggelig, og det gør Bouillon til et oplagt valg til en aften, hvor I vil forkæle jer selv, uden at det behøver at koste en formue. Maden er vellavet og I får en oplevelse, der sender tankerne til Paris uden at forlade Odense.
Adresse: Gråbrødrepassagen 12, 5000 Odense C
Læs mere på deres hjemmeside.





