I hjertet af Odense åbnede chokolademager Morten Aagaard i marts 2019 dørene til chokoladeværkstedet og butik, Mortens Chokolade. Med en passion for både det klassiske og det innovative i chokoladeverdenen har Mortens Chokolade hurtigt etableret sig som en destination for nysgerrige chokoladeelskere.
Mangler du inspiration til din næste take away bestilling? Så læs mere om vinderen og de nominerende i SMAGprisen for Odenses bedste take away 2024 her.
Valentinschokolade hos Mortens Chokolade
Valentinsdag er en tid til at fejre kærligheden, og hos Mortens Chokolade kan du finde det perfekte Valentines tilbud. Deres Valentines æske indeholder et stort hjerte af marcipan og nougat. Udover hjertet i æsken, får du også en chokoladestang, der kombinerer den bløde smag af marcipan med knasende hakkede pistacienødder, samt deres eksklusive kærligheds-kollektion, der er nøje udvalgt til at sprede glæde og romantik. Alt dette kan du få for blot 210 kr.
Kvalitet og unikke smagsoplevelser
Alt chokolade er håndlavet i værkstedet i butikken, hvilket sikrer en friskhed og kvalitet. Morten Aagaard og hans team lægger vægt på håndværket bag hver eneste bid, og deres dedikation til detaljerne skinner igennem i hvert stykke chokolade.
Mortens Chokolade kæler for håndværket ved konstant at stræbe efter at skabe nye smagsoplevelser. Dette kommer til udtryk gennem lanceringen af nye chokoladekollektioner tre til fire gange om året. Disse kollektioner afspejler årstidens skift, højtidernes glæde og Odenses kulturelle begivenheder.
Chokoladeoplevelser for alle
Mortens Chokolade tilbyder også en række spændende kursusmuligheder for dig, der ønsker at dykke dybere ned i chokoladens verden. Fra chokoladetemperering til flødebollekreation og chokoladefyldning er der kurser til enhver smag og færdighedsniveau. Priserne varierer, men uanset om du er nybegynder eller erfaren, er der noget for enhver at lære og nyde.
Chokoladetemperering: Pris 635 kr. – inkl. chokolade. Varighed: Ca. 3 timer.
Flødebollekursus: Pris: 455 kr. – inkl. 10 flødeboller. Varighed: Ca. 2 timer.
Chokoladefyld: Pris 635 kr. – inkl. chokolade. Varighed: Ca. 3 timer.
Heldagskursus: Pris 1690 kr. – inkl. chokolade og flødeboller. Varighed: Ca. 7 timer.
Uanset om du er på udkig efter en gave til en særlig person, en lækkerbid til dig selv eller en lærerig oplevelse, er Mortens Chokolade et sted, der er værd at besøge. Læs mere på deres hjemmeside her.