Hvis alt går, som det skal åbner der en ny bager med et helt særligt fokus på surdejsbrød, i Odense d. 4. januar 2024!
Læs også: Nelle’s Filosoffen skaber hygge og samvær med langbordsmiddage.
Åbner på Nørregade 32 i Odense
Surdejsbrødet har i tre år haft placering i Gelsted, men flytter nu teltpælene til Odense C. Bageren har allerede haft tre åbningsdage i december, og hvis alt går godt, åbner de op i start januar. Her kan du nyde surdejsboller og -brød, rugbrød, pizzadej og brunsvigersnurre – alt sammen økologisk!
Derudover leverer Surdejsbrødet brød til flere af caféerne i Odense, blandt andet Nelle’s.
Surdejsbageren, Rasmus Petersen
Ejer, Rasmus Petersen, som er uddannet kok, begyndte at eksperimentere med kunsten at bage surdejsbrød under corona nedlukningerne. Det tog ham, mange bagte brød og vågne timer for at få surdejsbrødet til at sidde lige i skabet. I dag har han fundet finten til det gode surdejsbrød (næsten) hver gang, fortæller han på Surdejsbrødets hjemmeside.
Han bruger altid økologisk fuldkornsmel, det giver i følge ham bedre smag og gør brødet bedre.
Læs mere om Surdejsbrødet på hjemmesiden her.