Foto: Sortebro Kros Facebook

3-retters menu i Odense: 9 steder til en lækker middag

Er du på udkig efter en god 3-retters menu i Odense? Byen byder på masser af restauranter, hvor du kan læne dig tilbage og nyde en hel aften med forret, hovedret og dessert.

Uanset om du er til italienske smage, fransk bistrostemning, nordisk gastronomi eller japansk inspiration, er der noget for enhver smag. Vi har samlet 8 steder i Odense, hvor du kan forkæle smagsløgene med flere retter.

Læs også: Odenses ældste restauranter: 6 steder hvor historien møder maden

1. Ribelli – Italiensk inspiration med et rebelsk twist

Ribelli 3 retters i Odense
Foto: Ribellis Facebook

Hos Ribelli i hjertet af Odense er det italienske køkken omdrejningspunktet, men med plads til restaurantens egne fortolkninger. Her kan du blandt andet sætte dig til rette til en 3-retters menu og lade køkkenet stå for aftenens smagsoplevelser.

Menuen følger sæsonen og byder på italiensk inspirerede retter med et moderne twist. Du kan desuden kombinere menuen med en vin- eller saftmenu, hvis middagen skal have lidt ekstra.

Adresse: Gravene 4, 5000 Odense C
Læs mere på: Ribellis hjemmeside

2. Restaurant SL – Gastronomi med fokus på sæsonen

Restaurant SL i Odense
Foto: Restaurant SLs Facebook

Hos Restaurant SL er der fokus på godt håndværk, sæsonens råvarer og gastronomiske smagsoplevelser. Restauranten byder blandt andet på en 3-retters aftenmenu, hvor køkkenet sammensætter menuen.

Her kan du læne dig tilbage og lade dig overraske af retterne, der tager udgangspunkt i årstidens råvarer. Der er også mulighed for at gøre middagen større med flere serveringer eller kombinere maden med en tilpasset vinmenu.

Adresse: Pogestræde 31A, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant SL’s hjemmeside

3. Bouillon – Fransk bistrostemning til gode priser I Odense

Boullion I Odense
Foto: Boullions Facebook

Hos Bouillon kan du få en smag af Frankrig midt i Odense. Konceptet er inspireret af de klassiske parisiske bouillon-restauranter, hvor franske favoritter serveres i uformelle omgivelser og til priser, hvor de fleste kan være med.

Sammensæt din egen 3-retters menu med en forret, hovedret og dessert fra menukortet. Det gør Bouillon til et oplagt valg, hvis du vil have den klassiske 3-retters oplevelse, men samtidig selv bestemme, hvad der skal på tallerkenen.

Adresse: Gråbrødrepassagen 12, 5000 Odense C
Læs mere på: Bouillons hjemmeside

4. Café Deilig – 3 retter i grønne omgivelser

Cafe Deilig tre retters i Odense
Foto: Cafe Deiligs Facebook

Midt i H.C. Andersen Haven finder du Café Deilig, hvor de grønne omgivelser danner rammerne om cafébesøg og hyggelige stunder. Til selskaber tilbyder caféen desuden en 3-retters menu sammensat med sæsonens råvarer.

Menuen byder på forret, hovedret og dessert og kan blandt andet danne rammerne om fødselsdage, bryllupper, jubilæer og andre særlige anledninger. Her får I samtidig caféen for jer selv uden for den normale åbningstid.

Adresse: H.C. Andersen Haven 3, 5000 Odense C
Læs mere på: Café Deiligs hjemmeside

5. Restaurant HOS – Gastronomi med sans for detaljen

Restaurant HOS i Odense
Foto: Restaurant HOS’ Facebook

Hos Restaurant HOS på Kongensgade er der skruet op for de gastronomiske ambitioner. Om aftenen serverer restauranten en fast menu, hvor du kan vælge mellem tre og seks retter.

Vælger du den 3-retters menu, får du også snacks og petit four med i oplevelsen. Menuen skifter med sæsonen og kan suppleres med ekstra retter, hvis tre serveringer ikke er helt nok. Der tilbydes desuden både vin- og juicemenu til maden.

Adresse: Kongensgade 65, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant HOS’ hjemmeside

6. Restaurant Vestergade – 3 retter midt i Odense

Restaurant Vestergade i Odense
Foto: Restaurant Vestergades Facebook

Restaurant Vestergade er et godt bud, hvis du leder efter en 3-retters menu til en overkommelig pris. Restaurantens Menu Classic består af forret, hovedret og dessert, og menuen skifter løbende med årstiden.

Køkkenet kombinerer klassiske smage med moderne sammensætninger, og der er mulighed for at tilkøbe både snacks, vin og andre ekstra serveringer. Menuen kan desuden laves vegetarisk uden forudbestilling.

Adresse: Vestergade 96B, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Vestergades hjemmeside

7. Kok & Vin – Fransk gastronomi i hyggelige rammer

Kok og Vin i Odense
Foto: Kok & Vins Facebook

Hos Kok & Vin møder det klassiske franske køkken gode råvarer og solidt håndværk. Restauranten ligger i Store Gråbrødrestræde og byder på intime rammer, der passer godt til både en hyggelig middag og en særlig anledning.

På menukortet finder du fransk inspirerede retter, hvor sæsonens råvarer er i centrum. Her er der mulighed for at sammensætte en middag med flere serveringer og gå på opdagelse i både køkkenets retter og restaurantens store udvalg af vin.

Adresse: Store Gråbrødrestræde 19, 5000 Odense C
Læs mere på: Kok & Vins hjemmeside

8. Sortebro Kro – 3 retter i historiske omgivelser i Odense

Sortebro Kro i Odense
Foto: Sortebro Kros Facebook

Vil du kombinere middagen med en særlig atmosfære, er Sortebro Kro et oplagt valg. Den gamle bindingsværkskro ligger ved Den Fynske Landsby og danner stemningsfulde rammer om en gastronomisk oplevelse.

Om aftenen kan du vælge restaurantens 3-retters menu med forret, hovedret og et valg mellem ost eller dessert. Menuen tager udgangspunkt i sæsonens råvarer og kan ændre sig efter, hvad køkkenet har til rådighed. Til frokost tilbyder kroen ligeledes en 3-retters menu sammensat af køkkenet.

Adresse: Sejerskovvej 20, 5260 Odense S
Læs mere på: Sortebro Kros hjemmeside