Kongensgade i Odense er fyldt med spændende spisesteder, og her finder du alt fra hyggelige caféer og brunchsteder til internationale restauranter og gourmetoplevelser. I denne guide får du overblikket over 12 madoplevelser, hvor du kan nyde alt fra frisk sushi og tyrkisk pide til skandinavisk gourmet og koreansk grill. Uanset om du er på udkig efter en afslappet frokost, en lækker brunch eller en overdådig middag, er der her inspiration til din næste madoplevelse i Kongensgade.
Læs også: Vores guide til 6 madlavningskurser i Odense, hvor du bliver køkkenets stjerne
1. Marcello’s – Caféhygge, brunch og friske drinks

Marcello’s er indbegrebet af caféhygge med en afslappet stemning midt i Odense centrum. Her finder du alt fra brunch og saftige bøffer til burgere, sandwiches og klassiske pastaretter – kort sagt alt, hvad et caféhjerte kan begære. Fra morgen til aften kan du forkæle dig selv med friskblendede smoothies, cremede milkshakes eller farverige cocktails. Som prikken over i’et får både studerende og medlemmer af Ældresagen 25 % rabat.
Adresse: Kongensgade 10, 5000 Odense C
Læs mere om Marcello’s her
2. Mitchell’s – Uforglemmelige madoplevelser i hjertet af Odense

Hos Mitchell’s går mad af høj kvalitet hånd i hånd med unikke oplevelser. Menukortet skifter med sæsonen og byder altid på nye, spændende retter, og du kan desuden deltage i events, der gør dit besøg helt uforglemmeligt. Vælg mellem en elegant 2- eller 3-retters menu, eller forkæl dig selv med husets lækre Beef Wellington. I weekenden kan du nyde en brunchbuffet, som serveres både med og uden drikkevarer.
Adresse: Kongensgade 34, 5000 Odense C
Læs mere om Mitchell’s her
3. The Folk – Kaffespecialiteter og lækker morgenmad i Odense

The Folk er en kaffebar i Odense, der kombinerer kvalitet og fællesskab. Caféen byder på en afslappet og indbydende atmosfære, og menuen fokuserer på sunde og nærende retter med særlig ekspertise i morgenmad og frokost. Her kan du nyde lækre retter som Acai Bowl, Avocado Smash og klassiske pandekager med jordbærkompot og vaniljecreme. Kaffebaren er desuden kendt for sine kreative kaffespecialiteter, herunder forfriskende Espresso Tonic og den populære Strawberry Iced Matcha Latte.
Adresse: Kongensgade 1, 5000 Odense C
Læs mere om The Folk her
4. Restaurant Værdsat – Uformel gourmet i skandinavisk stil

Restaurant Værdsat er en skandinavisk restaurant med fokus på det uformelle gourmetkøkken. Menuen er lokal og sæsonbestemt og med et fokus på at være legende og tilpasset køkkenets dynamik. Til frokost kan du nyde lækkert smørrebrød, mens aftenen byder på en spændende 5- til 7-retters menu, som kan kombineres og serveres med nøje udvalgte vine.
Adresse: Kongensgade 31 B St. th., 5000 Odense C
Læs mere om Restaurant Værdsat her
5. Hama Sushi – Ad libitum sushioplevelse i Odense centrum

Hos Hama Sushi får du en kombination af høj kvalitet og god pris i deres all you can eat-koncept. Her kan du gå på opdagelse i alt fra klassiske nigiri og uramaki til varme retter og sprøde sticks – alt sammen serveret ad libitum i to timer. Hvis du hellere vil nyde maden derhjemme eller ikke har lyst til sushi ad libitum, tilbyder restauranten også takeaway og a la carte, så du kan få din sushioplevelse præcis, som du ønsker den.
Adresse: Kongensgade 58B, 5000 Odense C
Læs mere om Hama Sushi her
6. Eydes – Rustik mad og hyggelig stemning

Hos Eydes mødes folkelig stemning og rustikke retter, hvor hjemmelavede lækkerier tilberedes af gode råvarer. Køkkenet er afslappet og henter inspiration fra både lokale traditioner og det internationale køkken med fokus på smag og kvalitet. På menukortet finder du både klassiske a la carte-retter som pasta, tatar og steak. Du kan også nyde en lækker brunchbuffet eller frokost, men du har også muligheden for at afprøve deres dele menu, hvor 10 små retter deles ved bordet. Eydes frister med lækre drinks både før og efter maden.
Adresse: Kongensgade 31A, 5000 Odense C
Læs mere om Eydes her
7. Anatolia – Et ægte tyrkisk spisested i Kongensgade

Anatolia bringer det bedste fra det tyrkiske køkken til Odense og inviterer dig indenfor til en autentisk smagsrejse. Her introduceres du til den anatolske madkultur, hvor hver ret er skabt med en ambition om at give gæsterne oplevelsen af et sandt smagsfyrværkeri. På menuen finder du alt fra friskbagt tyrkisk pide og varme pandespecialiteter til saftigt grillmad og smagsrige salater.
Adresse: Kongensgade 35, 5000 Odense C
Læs mere om Anatolia her
8. Amaro – En madoplevelse med middelhavsstemning og vin

Amaro er en uformel restaurant og vinbar i hjertet af Odense med fokus på middelhavskøkkenet og sæsonens bedste råvarer fra særligt Frankrig og Italien. Her kan du vælge a la carte, nyde en 3-retters menu med tilhørende vinmenu eller opleve social dining, hvor syv små deleretter serveres over to omgange sammen med cocktails og vin.
Adresse: Kongensgade 61, 5000 Odense C
Læs mere om Amaro her
9. Café Kongensgade – Moderne og legende køkken uden begrænsninger

Café Kongensgade er en moderne restaurant i hjertet af Odense, hvor du kan nyde en prisvenlig 3-retters menu i enten en klassisk eller en vegetarisk udgave. Køkkenet er legende og fusionerende med fokus på sæsonens bedste råvarer, sammensat uden begrænsninger. Ønsker du en ekstra eksklusiv oplevelse, kan menuen opgraderes til en særlig plus-version med snacks, vin eller saft, kaffe, petit four og en ekstra ret.
Adresse: Kongensgade 63, 5000 Odense C
Læs mere om Cafe Kongensgade her
10. Sitta Korean Barbeque – Autentisk koreansk grilloplevelse i Odense

Hvis du søger en helt særlig madoplevelse med fokus på kvalitet og tradition, er Sitta Korean Barbeque stedet. Her møder autentiske koreanske opskrifter friske råvarer i en hyggelig atmosfære, hvor du selv griller møre kødstykker direkte ved bordet. Menuen byder på alt, hvad hjertet kan begære af koreanske smagsoplevelser. Her kan du både finde klassisk bulgogi, spicy kimchi og sprøde banchan.
Adresse: Kongensgade 41, 5000 Odense C
Læs mere om Sitta Korean Barbeque her
11. Restaurant HOS – Gourmetoplevelse med 3-6 retter i Kongensgade

På Restaurant HOS tilberedes alt fra bunden med kærlighed til håndværket. Til frokost kan du nyde smørrebrød i en moderne udgave af den klassiske danske smørrebrødstradition, mens aftenen byder på en overdådig menu på 3-6 retter, fulgt af snacks og petit four. For den fuldendte oplevelse kan du tilkøbe en vinmenu eller tilvælge den eksklusive caviar-menu.
Adresse: Kongensgade 65, 5000 Odense C
Læs mere om Restaurant HOS her
12. Atami Sushi – Sushi Ad Libitum og asiatiske specialiteter i Kongensgade

Atami Sushi tilbyder et uforglemmeligt Sushi Ad Libitum-koncept, hvor du kan nyde frokost eller aftensmad i to timer fyldt med lækre forretter, frisklavet sushi og spændende specialiteter. Menuen henter inspiration fra både det japanske og kinesiske køkken og tilberedes med fokus på kvalitet og autentisk smag. Her er alt skabt for, at du får en madoplevelse, der kombinerer variation, friskhed og god stemning.
Adresse: Kongensgade 74, 5000 Odense C
Læs mere om Atami her





