Foto: Under Lindetræet's hjemmeside

Restauranter i Odense: Her er 10 bud på fantastiske restauranter

Odense er fyldt med kulinariske oplevelser, og byen bugner af restauranter, der leverer gastronomi af høj kvalitet. Uanset om du er til klassisk dansk mad, moderne nordisk eller asiatisk fusionskøkken, så har Odense noget for dig.

Her er vores bud på 10 fantastiske restauranter i byen lige nu.

Læs også: 8 spisesteder der serverer vietnamesisk mad

1. Restaurant HOS – Unikt smørrebrød og 3-6 retter i Odense Centrum

HOS
Foto: Restaurant HOS’ hjemmeside

Midt i Odense ligger Restaurant HOS, som er et uformelt og hyggeligt sted med fokus på sæsonens bedste råvarer. Menuen skifter ofte og er inspireret af det nordiske køkken, hvor smag og håndværk er i centrum.

Til frokost serverer Restaurant HOS unikt og nutidigt smørrebrød, lune retter, oste og skønne desserter. Onsdag-lørdag aften byder de på en fast menu, der består af 3- 6 retter inklusive snacks og petit four.

Adresse: Kongensgade 65, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant HOS’ hjemmeside

2. Sortebro Kro – En spiseoplevelse i idyliske og historiske omgivelser 

Sortebro kro
Foto: Sortebro Kro’s hjemmeside

Sortebro Kro er en stemningsfuld kro beliggende midt i Den Fynske Landsby. Her får du en særlig spiseoplevelse omgivet af historiske bindingsværkshuse og landlig idyl.

Menuen byder på klassiske retter med et moderne twist. Retterne bliver altid lavet fra bunden med stor kærlighed til det fynske spisekammer.

Adresse: Sejerskovvej 20, 5260 Odense S
Læs mere på: Sortebro Kros hjemmeside

3. Restaurant Værdsat – Uformel gourmet i hjertet af Odense

Restaurant Værdsat
Foto: Restaurant Værdsat’s hjemmeside

Restaurant Værdsat er en skandinavisk restaurant med fokus på det uformelle gourmetkøkken. Her bliver du mødt af hjertevarme og en kærlighed til gode måltider.

Restaurant Værdsat er en skandinavisk restaurant med fokus på det uformelle gourmetkøkken. Her bliver du mødt af hjertevarme og en kærlighed til gode måltider.

Menuen er lokal, sæsonbestemt, legende og tilpasset efter køkkenets dynamik. Du kan nyde både smørrebrød til frokost og retter af høj kvalitet til aften.

Adresse: Kongensgade 31B, st. th., 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Værdsats hjemmeside

4. Under Lindetræet – En eventyrlig madoplevelse i historiske rammer

Restaurant Under Lindetræet i Odense
Foto: Under Lindetræet’s hjemmeside

Restaurant Under Lindetræet er en af Odenses mest ikoniske restauranter og holder til i en historisk bygning fra 1771 . Under Lindetræet byder på gastronomi i topklasse i hyggelige, historiske rammer.

Restauranten tilbyder en madoplevelse inspireret af dansk kultur og historie. Som noget særligt kan du prøve “Månedens Eventyr Menu”, der er inspireret af eventyr og digte fra H. C. Andersen. Placeringen lige overfor H.C. Andersens Hus gør oplevelsen endnu mere eventyrlig.

Adresse: Ramsherred 2, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Under Lindetræet’s hjemmeside

5. Bouillion – En prisvenlig bid af Paris i Odense Centrum

Bouillion
Foto: Bouillion’s hjemmeside

Bouillon er kendt for at servere klassiske franske bistroretter til overkommelige priser i hyggelige omgivelser.

Menuen er inspireret af det traditionelle franske bistrokøkken med retter som steak frites, løgsuppe og andre velkendte favoritter. Konceptet er enkelt: god mad, en uformel stemning og mulighed for at nyde flere retter uden at sprænge budgettet.

Adresse: Gråbrødrepassagen 12, 5000 Odense C
Læs mere på: Bouillion’s hjemmeside

6. GOMA – Asiatiske fusionskøkken med menu efter dine præferencer

GOMA
Foto: GOMA’s hjemmeside

Er du på udkig efter et asiatisk fusionskøkken i stilfulde omgivelser, er GOMA et oplagt valg. Restauranten kombinerer japansk præcision med kreative serveringer og stor velsmag, hvilket gør stedet populært til både date night og hyggelige middage med venner.

Køkkenet er opbygget efter den japanske Omakase servering, der ganske enkelt går ud på at kokken sammensætter en menu ud fra dine præferencer og appetit. Menuerne er sammensat af flere mindre, individuelle serveringer, der bliver præsenteret løbende.

Adresse: Kongensgade 66-68, 5000 Odense C
Læs mere på: GOMA’s hjemmeside

7. Oluf Bagers Gård – Social dining på menuen

Oluf Bagers Gård
Foto: Oluf Bagers Gård’s hjemmeside

Hos Oluf Bagers Gård i hjertet af Odense kan du nyde mad fra et moderne dansk køkken i historiske omgivelser. Oluf Bagers Gård kombinerer klassisk elegance med moderne smagsoplevelser. Med social dining på menuen får du mere end bare god mad, når du sætter dig til bords.

Her kan du både nyde en frokost i de rå og rustikke rammer i Stalden, eller forkæle dig selv med restaurantens aftenkoncept. Om aftenen serveres en menu bestående af 9 retter fordelt på tre serveringer, som kan nydes i roligt tempo og med fokus på den fælles madoplevelse.

Adresse: Nørregade 29, 5000 Odense C
Læs mere på: Oluf Bagers Gård’s hjemmeside

8. Restaurant Gordon – Japansk omakase i Odense

Gordon
Foto: Restaurant Gordon’s hjemmeside

Restaurant Gordon byder på kreativ asiatisk gastronomi og velsmag i hyggelige omgivelser. Køkkenet arbejder med sæsonens bedste råvarer, og menukortet byder på både overraskelser og sikre hits.

Et af højdepunkterne er deres omakase-menu, hvor kokken sammensætter en række mindre serveringer, hvilket giver en oplevelsesrig japansk middag. Restauranten tilbyder også sushi til takeaway, hvis du vil nyde deres friske retter hjemme.

Adresse: Læssøegade 1, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Gordon’s hjemmeside

9. Kok & Vin – Franske retter med moderne twist og lokale råvarer

Kok & Vin
Foto: Kok & Vin’s hjemmeside

Hos Kok & Vin mødes fransk bistrostemning med solidt håndværk. Restauranten henter inspiration fra de bedste spisehuse i Paris og Lyon, men arbejder primært med friske råvarer fra lokalområdet, hvilket giver retterne et personligt og sæsonbestemt præg.

Menuen byder på klassiske franske retter med moderne twists, og vinkortet er nøje sammensat, så det matcher maden perfekt. Hos Kok & Vin går madglæde, kvalitet og hyggelig bistroatmosfære hånd i hånd.

Adresse: St. Gråbrødrestræde 19, 5000 Odense C
Læs mere på: Kok & Vin’s hjemmeside

10. Den Gamle Kro – Klassiske danske retter i Odense 

Den gamle kro
Foto: Den Gamle Kro’s Facebook

Den Gamle Kro er en hyggelig og historisk restaurant midt i Odense, hvor klassisk, dansk mad får nyt liv i autentiske rammer. Kroens bindingsværk, gårdhave og intime krostue skaber en stemning, hvor fortid og nutid mødes.

Køkkenet serverer hjemmelavet klassisk mad med et nutidigt twist, der forsøger at løfte Den Gamle Kro ind i et mere moderne samfund. Der er fokus på kvalitet, smag og bæredygtighed, og maden tilberedes med personlighed i husets bedste ånd.

Adresse: Overgade 23, 5000 Odense C
Læs mere på: Den Gamle Kro’s hjemmeside