Pincho Nation er klar til at indtage Odense med et brag af kulørte cocktails, tapasretter og en atmosfære, der oser af feststemning, når de åbner til sommer. Med beliggenhed i den smukke gamle bankbygning ved Fisketorvet, er Pincho Nation Odense klar til at byde gæsterne indenfor til en sanselig oplevelse udover det sædvanlige.
Tag et smut forbi naboen og nyd et godt glas vin hos Kjær & Sommerfeldt. Læs mere her.
Cocktails for enhver smag og stemning

For elskere af cocktails er Pincho Nation det rene paradis. Forestil dig en hel parade af farverige drinks linet op på bardisken, toppet med frisk frugt. Hvad med drinks, der smager af dit yndlingsslik? Det er den perfekte kombination af sødt, surt og friskt.
“Dazzling drinks for dazzling people“, som de siger.
Mens du hygger dig med vennerne ved bordet, sørger deres bartendere for at mixe og shake de mest fortryllende drinks, der passer præcis til din smag. Om du er til en flaske bobler, en forfriskende sangria eller noget stærkere – og hvis du foretrækker noget uden alkohol, har de en lang række alkoholfrie alternativer.
Pincholicious Tapas: mad lavet med kærlighed

Deres menu er spækket med små retter, som de kalder Pincholicious, fordi hver ret er en oplevelse i sig selv. Uanset om du er vegetar, kødelsker, fiskeallergiker eller følger en chokoladediæt, vil du finde noget på deres menu, til din smag.
Fra saftige burgere til sprøde dumplings og cremede risottoer – deres retter har alle et ekstra twist. Og hvis du tror, at du kun kan bestille tre retter ad gangen, tænk igen! De anbefaler 5-6 retter pr. person, men de tæller ikke, og du er velkommen til at skræddersy din egen oplevelse, uanset om det inkluderer pommes frites, cremet pasta, en planke steak eller en lækker ret med skalddyr.
Atmosfæren hos Pincho Nation i Odense
Når du træder ind i Pincho Nation i Odense, vil du mærke atmosfæren af fest og uformel hygge. De har tænkt på alle detaljer for at sikre, at din oplevelse er mindeværdig – og hvis du vil være blandt de første til at opleve det, skal du tilmelde dig deres VIP-liste. Så kan du være sikker på, at få plads til din sommeraften fyldt med farverige drinks og lækre tapasretter.
Hvis Pincho Nation lyder bekendt for dig, kan det være, at du allerede har besøgt deres restauranter i København, Aalborg, Aarhus eller Randers.
Læs mere og tilmeld dig VIP-listen her.