La Cucina: Ny italiensk takeaway-restaurant åbner i Odense

Læs også: 5 restauranter i Odense, du bare må prøve

Den 1. maj 2025 åbner en ny takeaway-restaurant på Skibhusvej 104 i Odense, La Cucina. Med fokus på ægte italiensk madlavning bringer denne restaurant smagen af Italien til Odense, med friske, hjemmelavede retter inspireret af traditionelle opskrifter og råvarer, der er importeret direkte fra Italien.

Det bliver en ny spændende mulighed for både lokale og besøgende at få en autentisk italiensk madoplevelse i byen.

Foto: Maja Frank

La Cucina er endnu et friskt pust til Skibhusvej, som de seneste måneder har været hjemsted for flere nye åbninger af lækre spisesteder. De nye åbninger har bestemt været med til at bringe mere liv til området, som nu er blevet et endnu mere spændende sted at besøge for madelskere. Med La Cucina på listen vil der være endnu flere grunde til at tage en tur ned ad gaden og opdage, hvad det har at byde på.

Det færdige menukort er endnu ikke offentliggjort, men vi har fået et hint fra manager Favad M. Nouri, som fortæller at deres historie er fyldt med passion for mad, kultur og det italienske “dolce vita” – hvad det betyder, må vi vente med at finde ud af til åbningen.

Så markér den 1. maj 2025 i kalenderen hvor La Cucina åbner dørene, og få en smagsprøve på, hvad restauranten har at byde på samt dyk ned i den italienske madtradition, der kommer til at præge stedet.