Siden 1995 har Den Smagløse Café været et autentisk skatkammer midt i Vindegade. Caféens finurlig atmosfære, der minder om en blanding af oldemors stue og en tysk campingvogn, gør det til en café, fuld af sjæl.
Den Smagløse Café er mere end bare et sted af få kaffe eller te. Her serverer de øl, cocktails og ikke nok med det, så har de en lang række gratis brætspil, magasiner, internet og quizaftener! Der er altså plads til dem, der ønsker at sidde med en kop kaffe og studere, dem der har taget vennerne med til en øl og dem, der bare gerne vil vinde i klassisk brætspil.
Læs også: Anarkist Beer & Food Lab og ByBjerring: Unik pop-up restaurantoplevelse
Mandage hos caféen byder på spændende quizzer, hvor overskuddet doneres til kultur og velgørende formål. Her kan du altså nyde din øl, kaffe, drink i sjove, finurlige omgivelser. I caféens hyggelige gårdhave, kan du nyde en frisk kop kaffe eller en kølig øl i et ægte gårdhave-miljø.
Forfriskende fadcocktails
For at gøre besøget endnu mere indbydende, serverer Den Smagløse Café nu også cocktails på fad til en overkommelig pris på kun 50 kroner! Vælg mellem forfriskende Tom Passion eller den frugtige Peach Fizz fra Bluetail. Derudover kører de happy hour – Det er altså noget alle kan være med på!
Gratis Brætspil hos Den Smagløse Café
Caféen tilbyder derudover også på en stor samling af gratis brætspil, der giver mulighed for at nyde sjove spiloplevelser uden ekstra omkostninger. Fra klassiske brætspil som backgammon og skak til terninger og rafle-bægre, er der noget for enhver smag.
Så tag vennerne eller daten med under armen og besøg Den Smagløse Café.
Hvorhenne? Vindegade 57, Odense C
Hvornår? Hver dag fra kl. 12
Læs mere på Den Smagløse Cafés Facebook side.