Den populære Casper Drømme, kendt fra Instagram, TikTok og YouTube, har været en tur rundt i Odense. Med over 135.000 følgere på Instagram, anmelder han lokalt anbefalede spisesteder rundt i Danmark. Denne gang blev det 10 steder i Odense, han anbefaler!
Læs også om 4 steder, hvor du får lækkert gourmet take away.
1. Grain – surdejsbageri med en lækre snegle
Casper starter sin kulinariske tur i Odense med et besøg hos Grain, et lille mikrobageri, som han beskriver som en skjult perle i byen. Her prøver han en julesnegl, som får ham til at miste sine ord. “Det sindssygt. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det her måske er den bedste snegl, jeg nogensinde har fået,” fortæller han.
2. Brød – Brunsvigersnegle og mere
En romkuglestang og en brunsvigersnegl er, hvad Casper prøver fra BRØD midt i Odense. “Den er fræk. Her får du lige det hvad jeg godt kan lide på en brunsviger. Den har et lille knæk i toppen, masser af snask i toppen så, at der kommer tandmærker… Fræk lige som jeg kan lide den.” Fortæller han om brunsvigersneglen fra BRØD.
3,5/5 stjerner til romkuglestangen og 4,2/5 stjerner til brunsvigersneglen, får bagværket fra Casper Drømme.
3. The Pie Project – tærte, der er “out-of-this-world”
Næste stop på turen er The Pie Project, hvor Casper prøver en okse- og svinekødstærte. Hans reaktion er ikke til at tage fejl af, “Jesus det er godt her… Det er out-of-this-world, det er sindssygt lækkert.” til den anden skjulte perle, som Odense, ifølge Casper, har at byde på.
4,5/5 stjerner, får tærten fra Casper Drømme.
4. Becco – et rigtig godt bud på en sandwich
En kylling-bacon sandwich er, hvad han beskriver som en sandwich der, “Kan hvad den skal kunne… Men jeg synes det er et rigtigt, rigtig godt bud på en sandwich på vejen.” Kylling/bacon sandwichen beskrives som værende Beccos bedst sælgende.
3,6/5 stjerner får sandwichen fra Casper Drømme.
5. Mamma’s – focaccia sandwich med trøffelcreme
Hos Mamma’s Specialitet midt på gågaden får han en focaccia sandwich med parmaskinke og trøffelcreme. “Det er så tydeligt at mærke, at det er kvalitetsråvarer man har brugt,” fortæller Casper om sandwichen fra den italienske biks.
4/5 stjerner får focaccia sandwichen fra Casper Drømme.
6. Restaurant HOS – en fasanschnitzel der spiller
Fasanschnitzel er på menuen hos Restaurant HOS. Her er der fynske trøfler, kartofler med smør-kapers sovs på. “Det her, det spiller altså… Det klasse,” beskriver han om den fynske fasanschnitzel.
4/5 stjerner får fasanschnitzlen fra Casper Drømme.
7. Mortens Chokolade – fantastisk lakridsskum
Mortens Chokolade byder på en håndlavet signaturchokolade med safran og kardemomme, samt en flødebolle med lakrids. “Kæft det godt… Godt tykt lag chokolade, fuldstændigt fantastisk skum. Den her, den spiller,” beskriver drømme om flødebollen.
4,2/5 stjerner får flødebollen og 2,5/5 får chokoladen med safran fra Casper Drømme.
8. Restaurant Værdsat – smørrebrød der gør rigtig nas
Hos Restaurant Værdsat prøver han et klassisk smørrebrød med hønsesalat med vesterhavsost og et med laks med wasabimayo. “Det her, det er top, top klasse… Det er ikke mange smørrebrød, jeg har fået, der er bedre end det her, så vi er helt oppe, hvor det gør rigtig, rigtig nas.”
4,7/5 stjerner får de to stykker smørrebrød fra Casper Drømme.
9. Golden Dönor – kebab durumrulle
En durumrulle på størrelse med en underarm, fyldt med kebab blev det til hos Golden Donor. “Ordentlig basse, frisk hjemmebagt brød.” Fortæller han om rullen.
3/5 stjerner får durumrullen fra Casper Drømme.
10. Storms Pakhus – nutella-æbleskiver og mere
Casper Drømme slutter sin madrejse i Odense hos Storms Pakhus, hvor han tester tre store nutella-æbleskiver med brunsvigersovs. “Det smager hjernedødt lækkert… Det er vammelt og det er voldsomt, men det skal det også være,” fortæller Casper om de tre sovsede æbleskiver.
4,2/5 stjerner får æbleskiverne fra Casper Drømme.