Er du også vild med brunch, 100% økologi og plantebasered mad, så er denne nyhed lige noget for dig! Café Kosmos gentager deres succes fra sidste år, og afholder fællesspisninger. Den første fællesspisning fandt sted den 22. januar, hvor de kørte italiensk tema.
Men du kan nå at være med til den næste. Mandag d. 18. februar står den i brunchens tegn.
Læs også: Kjær & Sommerfeldt udvider til Odense med imponerende vinbar og vinhandel
Hvad byder menuen på?
Dette er Café Kosmos’ anden fællesspisning i år. Menuen består af:
Sojayoghurt med granola – Pandekager med sirup – Tofu scramble – Seitanpølser – Spicy tomatsalsa – Frisk frugt – Pesto – Blandede Oliven – Hjemmebagte croissanter – Friskbagte boller – Smørbar og kompot – Juice, kaffe og te
Pris: 250 kr. per person.
Tidspunkt: d. 18. februar, kl. 11:00
Adresse: Lottrupsgård 1, 5000 Odense C
De lægger stor vægt på at være 100% vegansk. Dog serverer de også meget andet end brunch. Du kan nyde en lækker vegansk burger, med en hjemmelavet burgerboller og sprøde salater. Derudover har de også et bredt udvalg af økologiske drikkevarer, både med og uden alkohol.
Bag om Café Kosmos
Café Kosmos havde en vision om at skabe en café i Odense med fokus på bæredygtighed og plantebaseret ernæring. Efter at have opbygget erfaring med folkekøkkenet på Ungdomshuset, tog de skridtet videre og introducerede vegansk streetfood til forskellige festivaler og arrangementer.
De vil skabe et sted, hvor mad ikke blot er en nødvendighed, men en oplevelse, og hvor bæredygtighed står i centrum. Deres mål er at gøre plantebaseret og økologisk mad tilgængeligt for alle og vise, at det ikke behøver at være, hverken besværligt eller kompliceret.