Foto: Nelle's

Kom til gløgg og yoga i Storms Pakhus

Yuna Yoga inviterer til yoga og gløgg på onsdag den 20. december i Storms Pakhus.

Kunne du også godt tænke dig mere energi til juleslutspurten? Så byder yogastudiet Yuna Yoga på både yoga og gløgg onsdag den 20. december fra klokken 16.30 til 18.30 i Storms Pakhus hal 3.

Arrangørerne bag skriver på Facebook-begivenheden, at du kan lære at vække din indre ild-energi, Agni, gennem dynamisk flow yoga og bagefter nyde en kop varm gløgg med eller uden alkohol fra caféen Nelle’s.

Der er ikke noget krav til dine yogaevner, så alle kan være med. En billet koster 100 kroner og betales til Yuna Yoga på dagen.

Du må meget gerne medbringe din egen yogamåtte, men ejer du ikke en, kan du booke hos Yuna Yoga – der er dog kun ti til rådighed.