Den største Café Vivaldi til dato åbner til vinter i Odense.
Har du besøgt Café Vivaldi i Vejle eller Fredericia? Så er der godt nyt. Restaurantkæden åbner nemlig sin 16. Vivaldi i Odense på hjørnet af Vestergade og Ove Sprogøes Plads. Det skriver Fyens.dk.
Ifølge Fyens.dk har Caféens ejer længe kigget efter lokaler i Odense, da den nærmeste Café Vivaldi er i Vejle og Fredericia. Og caféen i Odense bliver faktisk den største af alle Vivaldi’er landet rundt.
“Vivaldi rækker ud til familier, som passerer i gågaderne. Vi har café-sortiment (brunch) og satser mest på det i løbet af dagen. Hen under aften kommer der spisekort med dyre kødudskæringer og finere menukort,” fortæller den administrerende direktør for Vivaldi-kæden Anders Nicolaisen til Fyens.dk.
Fokus på drinks
Ifølge Anders Nicolaisen vil der også være fokus på drinks, når du besøger Vivaldi i Odense. Restauranten vil holde åbent fra klokken 10-23 i hverdagene og til klokken 02-03 i weekenden.
På Vivaldis Facebook-side står der, at den nye café åbner i Vestergade i vinteren 2018.