Café Nelle’s inviterer til vinsmagning for begyndere torsdag den 7. september klokken 19.
Er du nysgerrig på, hvad det der vinsmagning egentlig er for en størrelse, så tilbyder Café Nelle’s på Pantheonsgade ved Rosenbæk Torv vinsmagning for begyndere torsdag den 7. september.
Og hvis du tænker, at vinsmagning kun er for fine folk i jakkesæt, så tag det bare roligt: Caféen forsikrer, at det er en hyggelig og uformel smagning.
Aftenens tema er amerikanske vine, og du vil smage varianter fra både Nord- og Sydamerika. I alt skal du skærpe sanserne til seks forskellige vine, og du kommer til at prøve kræfter med både de røde og de hvide. Der vil i løbet af aftenen blive serveret ost, brød og chips, hvis sulten skulle komme snigende.
Arrangementet begynder klokken 19, og der er plads til 36 vin-smagere. Du kan være med for den nette sum af 200 kroner – billetten kan du købe her.