Café Nelle’s Filosoffen arrangerer vinsmagning torsdag den 4. oktober.
Synes du heller ikke, at der er noget bedre end at varme sig med et fyldigt glas rødvin, når vinterens frost og mørke timer trænger sig på? Så er her det perfekte arrangement for dig, da Nelle’s Coffée and Wine inviterer på vinsmagning den 4. oktober klokken 19.00 til 21.00 på 32Z Filosofgangen til 200 kroner.
Her har du mulighed for at smage på kraftige og robuste rødvine, der minder om træernes mørkerøde efterårsblade. Der vil naturligvis også være velsmagende hvidvine, der ligeledes tilhører en federe kategori, hvilket varmer kroppen op, når det hele begynder at blive køligt. Det skriver Nelle’s på Facebook.
Der bliver stillet snacks til rådighed, så skynd dig at bestille billetter, eftersom der kun er et begrænset antal til rådighed. Du kan læse mere om arrangementet her.