Hos Nelle’s Pantheonsgade kan du den 30. november smage på seks af julens vine.
Har du altid ønsket, at du var lidt bedre til at kende forskel på god og dårlig vin? Så har du chancen hos Nelle’s på Rosenbæk Torv. Den 30. november inviterer kaffebaren nemlig til en vinsmagning for begyndere med julens vine.
Aftenen begynder klokken 19, hvor du vil få serveret et glas bobler, og herefter skal du smage på fire rødvine, der passer til and såvel som medisterpølse. Til sidst får du en portvin, der vil gå glimrende med ris al a mande, skriver Nelle’s på Facebook. Nelle’s serverer desuden brød, ost, kød og chips til julesmagningen.
Det koster 220 kroner at være med, og det er efter først til mølle-princippet. Du kan købe din billet her.