SMAGprisen 2024: Vinderen af Odenses bedste bager er fundet!

Efter en spændende afstemning og konkurrence, er vinderen af titlen som Odenses bedste bager endelig fundet. Nu er tiden inde til at afsløre, hvilket bageri der har formået at imponere kunderne med deres bagværk.

Der skal derfor lyde et kæmpe tillykke til byens bedste bager 2024: Baker Boys!

Næste afstemning er “Bedste restaurantoplevelse 2024” stem her. 

Baker Boys – vinderen af Odenses bedste bager

“Vi er utroligt glade og taknemmelige for at blive anerkendt som Odenses bedste bager. Det er en glæde, som vi deler med vores fantastiske team og loyale kunder”, udtaler Jim fra Baker Boys.

Baker Boys er et velkendt bageri i Odense, der startede i 2017 i Tornbjerg, efterfulgt af en butik i Højby i 2019 og senest en åbning i Skibhuskvarteret. Med et fokus på kvalitet og traditionelle opskrifter, tilbyder Baker Boys et udvalg af lækre og friske rugbrød, rundstykker og en række varianter af den klassiske, fynske brunsviger, herunder smagsvarianter som marcipan, kaffe, lakrids og kardemomme. Med butikken centralt i Odense, fortsætter Baker Boys med at glæde byen med deres lækre bagværk.

Adresse: Edisonsvej 27, 5000 Odense.
Læs mere om Baker Boys her.

Fru Lund – 2. pladsen af Odenses bedste bager

Odenses bedste bager
Foto: Fru Lund Instagram.

Fru Lund bager er kendt for deres naturlige, hjemmebagte brød uden tilsætningsstoffer, herunder et rugbrød uden fedtstof. Med fokus på kvalitet og tradition, laves alt brød fra bunden med de gode råvarer. Med mere end 50 års erfaring, tilbyder de et bredt sortiment af brød og kager, der afspejler deres passion for godt bagværk.

Adresse: Havnegade 2A, 5000 Odense.
Læs mere om Fru Lund her.

Wendorff – 3. pladsen af Odenses bedste bager

bager
Foto: Wendorffs Facebook.

Wendorff er et sted, hvor tradition og ekspertise går hånd i hånd. Deres brød og konditorkager er skabt med omhu af deres team. I deres butikker finder du et varieret udvalg af tærter og små kreationer, der altid er fyldt med god smag. De bruger lokale råvarer, herunder økologisk mel fra Kragegaarden og fynske jordbær i deres populære jordbærtærte.

Adresse: Hjallesevej 130, 5000 Odense.
Læs mere om Wendorff her.

De andre nominerede til Odenses bedste bager

Stjernebageren

odenses bedste

Stjernebageren byder på et bredt udvalg af bagværk, der spænder fra rundstykker og rugbrød til wienerbrød, tærter og tørkager. Med rødder tilbage til 1991 på Rødegårdsvej, har bagermester Michael altid værnet om kvaliteten af ​​hans bagværk, der anvender råvarer af god kvalitet fra udvalgte leverandører.

Adresse: Rødegårdsvej 45, 5000 Odense.
Læs mere om Stjernebageren her.

Rise’s Brød

Bager i Odense
Foto: Rise’s Brød Facebook.

Med fire bagerbutikker i Odense, tilbyder Rise’s Brød et bredt udvalg af morgenbrød, boller, rugbrød, sandwich, tørkager, kransekage, kagemænd, den fynske brunsviger og mere. De sætter en ære i at skabe lækkerier af god kvalitet, ved hjælp af gode råvarer og teknikker.

Adresse: Hunderupvej 24, ​​5000 Odense .
Læs mere om Rise’s Brød her.

BRØD – A danish Bread Studio

Odenses bageste bager
Foto: BRØD – A danish Bread Studio Instagram.

Brød er en lokal bager i Odense, hvor de tilbyder friskbagt brød og bagværk. Deres udvalg inkluderer hjemmeristet kaffe og lækre smørbagte croissanter samt kanelsnegle. De lægger vægt på kvalitet og tradition, hvilket afspejles i deres bageproces, hvor brødet hviler mindst 24 timer før bagning og langsomt hæves i tre timer for optimal smag og konsistens.

Adresse: Kongensgade 38, 5000 Odense.
Læs mere om BRØD – A danish Bread Studio her.

Kornbageren

kager
Foto: Kornbageren Facebook.

Kornbageren er stedet, hvor du finder et bredt udvalg af fest- og bryllupskager, normale kager og brød. De er særligt fokuseret på at tilbyde velsmagende glutenfrie produkter, hvor kvaliteten altid er i top. Deres indretning skaber en behagelig atmosfære, og de vælger lokale leverandører med bæredygtige løsninger.

Adresse: Rugvang 36, 5210 Odense.
Læs mere om Kornbageren her.