5 steder med lækre vegetarburgere i Odense

Er du vegetar, fleksitar eller bare nysgerrig på at prøve en kødfri burger, der stadig smager himmelsk? Odense byder heldigvis på flere caféer og restauranter, hvor du kan sætte tænderne i en sprød, saftig og smagfuld vegetarburger, som ikke går på kompromis med hverken tekstur eller smag. Her guider vi dig til 5 steder i Odense, hvor vegetarburgeren er noget særligt.

Læs også: Her får du en god pastaret i Odense!

1. Café Kosmos

Foto: Café Kosmos’ Facebook

Midt i Odense finder du Café Kosmos, en 100 % vegansk og økologisk café, hvor alt laves fra bunden. Her kan du blandt andet sætte tænderne i den populære “Kosmos-burger”, som består af en hjemmelavet bønnebøf toppet med coleslaw, syltede rødløg, agurk og BBQ-mayo i en blød hjemmebagt bolle. Hvis du er mere til noget sprødt og anderledes, kan du også prøve deres “Fikse-burger” med panerede rodfrugter, remoulade og syltede grøntsager.

Adresse: Lottrups Gård 1, 5000 Odense C

Læs mere om Café Kosmos her.

2. Burger Anarchy

Foto: Burger Anarchy’s Facebook

Hos Burger Anarchy i Storms Pakhus får du street food med kant. Her fås alle deres burger i vegetar-version og de er langt fra kedelige. Her arbejdes der med alternative bøffer lavet på eksempelvis rødbede, perlebyg og svampe, der både giver tekstur og umami. Burgeren kan fås med forskellige toppings og saucer, og serveres selvfølgelig i en blød briochebolle. Burger Anarchy er kendt for at udfordre den klassiske burger med kreativitet, også i de vegetariske versioner.

Adresse: Lerchesgade 4, 5000 Odense C (Storms Pakhus)

Læs mere om Burger Anarchy her.

3. The Burger 

Foto: The Burger Odense’s Facebook

The Burger i Vestergade er et klassisk burgersted, hvor du selv sammensætter din burger, og ja, der findes også en vegetarisk variant! Her får du en sprød grøntsagsbøf fyldt med smag, toppet med frisk mozzarella, soltørrede tomater, og guacamole, serveret med kartoffelbåde og aioli dip.. Det er et casual sted med fokus på den gode burgeroplevelse, og portionerne skuffer ikke. Perfekt til både frokost og aftensmad, hvis du er i centrum og har lyst til noget hurtigt, mættende og lækkert.

Adresse: Vestergade 55, 5000 Odense C

Læs mere om The Burger her.

4. Bone’s Odense

Foto: Bone’s hjemmeside

Du forbinder måske Bone’s med spareribs og store bøffer, men faktisk har den amerikanskinspirerede restaurant også et solidt vegetarisk bud på menukortet. Deres “Beet Boy Burger” består af en saftig rødbede-kartoffelbøf serveret med kimchi-mayo, syltede rødløg, salat og smeltet ost, som alt sammen er samlet i en luftig bolle. Du vælger selv tilbehør som pomfritter eller bagt kartoffel. Bone’s er ideelt til en afslappet middag med familie eller venner.

Adresse: Vindegade 53, 5000 Odense C

Læs mere om Bone’s her.

5. Café Korn

Foto: Café Korn’s Facebook

Hos Café Korn i Vestergade finder du “Plantemesteren”, en vegetarburger, der smager af noget helt særligt. Her får du en saftig svampebøf med hvidløg, toppet med grillet peberfrugt, bagt gedeost og vegansk trøffelmayo. Det hele fuldendes med sprød salat, hjemmelavet stikkelsbærketchup og hjemmesyltede rødløg, der giver både dybde og friskhed i smagen. En både cremet, sød og umami-fyldt burger, som er et oplagt valg til frokost eller aften.

Adresse: Vestergade 68, 5000 Odense C

Læs mere om Café Korn her.