Hvis du er kendt i Odense, kender du nok allerede den populære Café Kræz, som ligger i hjertet af byen med udsigt over på Gråbrødre Kloster.
Men kender du også deres overdådige og velsmagende vælg selv brunch? Hvis ikke, så bør du læse med her. Café Kræz’ vælg selv brunch er en smagsoplevelse i særklasse, som du ikke må snyde dig selv for at opleve.
Café Kræz serverer en vidunderlig vælg selv brunch
Vi kender alle sammen de klassiske morgentallerkener og kæmpe brunchbuffetter, men vælg selv brunch kan noget helt særligt. Hos Café Kræz gør de en særlig dyd ud af at servere netop dette, og det kan smages i de små, lækre brunchretter. Man kan tydeligt fornemme, at udvalget på menukortet er udviklet med tanke for den gode smag, og stort set alt er lavet fra bunden.
Hos Café Kræz kan du vælge mellem tre, fem eller syv brunchretter. Selvfølgelig kan du også vælge ekstra retter, hvis der er noget, du bare er nødt til at smage. Det forstår vi godt, for på menukortet er der en masse spændende brunchretter, som man næsten ikke kan vælge imellem. Du får udleveret en seddel, så du i ro og fred kan krydse dine yndlingsretter af, inden køkkenet tryller lækkerierne frem til dig.
Udvalget er bredt, og der er uden tvivl noget for enhver smag. Prøv bl.a. de kolde retter som vaniljeskyr med akaciehonning, friske bær og knas, røget laks med rygeostcreme og rugbrødscrumble eller tunsalat med håndpillede rejer, rødløg og rugknas. Eller de varme retter som røræg med friske urter, grillede pølser fra Vollsted med timiansketchup eller rösti med grillet chorizo & chilimayo. Hvis du er til noget mere snasket, kan du sætte tænderne i nachos med cheddar, mozzerella og guacamole eller panerede ostestænger med chili mayo. Til at slutte en perfekt brunch af, skal der være noget til den søde tand, og det kan du selvfølgelig også få hos Café Kræz. Prøv bl.a. lune vafler med syltetøj og flormelis, æblekage med marcipan og toppet med flødeskum eller en klassisk kanelsnegl eller croissant. Der er i hvert fald nok at vælge mellem – så kom sulten!
Har det nogensinde lydt mere lækkert at sammensætte alle sine yndlingsbrunchretter til en overdådig brunch? Det tror vi ikke!
Vær opmærksom på, at vælg selv brunch kun serveres mandag, tirsdag, onsdag og torsdag – og ikke på helligdage.
Klassiske morgenretter er også på menukortet
Hvis du ikke er så meget til brunch, kan du hos Café Kræz også vælge mellem alle de klassiske morgenretter. Smag bl.a. croque monsieur eller croque madame. Du kan også få en helt almindelig morgentallerken med blødkogt æg, ost, skinke, marmelade og brød. Hertil en kop kaffe. Har du brug for, at nogen sammensætter en lækker morgenmad til dig, kan du vælge mellem de forskellige brunchtallerkener: den klassiske, varierede, vegetariske eller en børnebrunch.
Til at skylle hele molevitten ned, er der på menukortet et hav af både kolde og varme drikke. Hvad med en friskpresset juice med æble, gulerod/æble/ingefær eller agurk/mynte/ingefær/æble eller natursaft i forskellige smagsvarianter, icetea med lemon eller fersken eller hjemmelavet og friskpresset lemonade. Du kan selvfølgelig også få alle de velkendte slags kaffe eller filterkaffe samt te, men også iskaffe med flødeskum, chailatte eller varm chokolade med flødeskum. Hvis brunchen skal være noget helt særligt, kan du selvfølgelig også få et glas champagne.
Brunchtallerkenerne serveres fredag, lørdag, søndag og helligdage. Morgenretterne kan du få alle ugens syv dage.
Café Kræz kræser for den gode betjening
Ikke nok med at du får god mad og drikke, møder du hos Café Kræz også et venligt, opmærksomt og professionelt personale. Personalet har for øje at give dig den bedste oplevelse i caféens hyggelige omgivelser. Det er, hvad man kalder fantastisk service. Tilmed kan de rådgive dig om, hvilke brunchretter der er lige noget for dig.