Foto: Sortebro Kro.

Kunderne har talt: Her er Odenses bedste spisested

En opgørelse fra Tripadvisor giver brugernes bud på byens bedste spisested.

Sildetrug, udbenet hornfisk og medaljon af fynsk kanin. Det er bare nogle af de mange frokost- og aftenretter, du kan sætte tænderne i på Sortebro Kro på Sejerskovvej, som lige nu er det bedste spisested i Odense ifølge anmeldelsessitet Tripadvisor.

324 gæster har indtil videre anmeldt deres besøg på restauranten, som scorer 4,5 stjerner ud af 5 mulige på sitet.

”Sortebro Kro er nok Odenses bedste bud på dejlig smagfuld og altid god mad. Der er mange muligheder, og det dygtige køkkentrylleri ser jeg gerne mere af. Mad og vin, når det er bedst,” skriver eksempelvis brugeren Petter J i sin anmeldelse.

Goma og Kok & Vin

På andenpladsen over byens bedste spisesteder finder du den japanske restaurant Goma på Kongensgade, mens Kok & Vin på Store Gråbrødrestræde indtager tredjepladsen.

Hele top 5 på Tripadvisor ser ud som følger:

  1. Sortebro Kro
  2. Goma
  3. Kok & Vin
  4. Burger Anarchy
  5. I Pupi Siciliani

Stort tillykke til alle 🙂