Foto: I Pupi Siciliani.

Kunderne har talt: Her er Odenses bedste italienske spisested

En opgørelse fra Tripadvisor viser brugernes bud på byens bedste italienske spisested.

Det er kærlighed til den italienske region Sicilien, der ligger bag spisestedet I Pupi Siciliani på Vindegade. Og det er åbenbart noget, kunderne kan li’. Lige nu er restauranten i hvert fald den bedste i kategorien for italienske spisesteder på anmeldelsessitet Tripadvisor.

133 gæster har indtil videre anmeldt deres besøg på I Pupi Siciliani, som høster 4,5 stjerner ud af 5 mulige på sitet.

”Dejlig lille restaurant med et specielt, men lækkert menukort, der udfordrede sanserne og smagsløgene. Betjeningen var rigtig god og meget passioneret – man var slet ikke i tvivl om, hvad der lå på tallerkenen,” skriver for eksempel brugeren Maria G i sin anmeldelse.

Middelhavets madkultur

I Pupi Siciliani byder på et udvalg af forretter, risotto, pasta, hovedretter samt desserter – det hele med udgangspunkt i Middelhavets madkultur.

På andenpladsen over Odenses bedste italienske spisesteder finder du den nyåbnede Marcantonio Pizzeria Trattoria på Vintapperstræde, mens det er Mona Lisa i Brandts Passage, der løber med tredjepladsen.

Hele top 5 over italienske spisesteder på Tripadvisor ser ud som følger:

  1. I Pupi Siciliani
  2. Marcantonio Pizzeria Trattoria
  3. Mona Lisa
  4. Il Gusto
  5. Mamma’s Pizzaria

Stort tillykke til alle 😊