The Balcony har som den første restaurant i Odense modtaget Det Økologiske Spisemærke.
Det var en stolt Restaurant The Balcony, der i fredags kunne fortælle, at de har modtaget Det Økologiske Spisemærke – som den første restaurant i Odense.
“Vi er utroligt stolte over at kunne offentligøre, at vi, som den første restaurant i Odense, har modtaget Det Økologiske Spisemærke!”
Sådan skriver The Balcony på deres Facebookside. Restauranten har modtaget sølvmærket, der betyder, at 60 til 90 procent af restaurantens varer er økologiske.
Danske råvarer
Udover at være frontløber på den økologiske vejbane, huser restauranten i Vestergade kun danske råvarer.
“Som et lille plus er det stort set kun vinen, som ikke stammer fra Danmark,” fortæller restauranten på deres facebookside.
Vi ønsker The Balcony stort tillykke med Sølvmærket!