Foto: Tarup Center

Magisk julehygge i Tarup Center: Julebag for børnene, Lucia-optog og mød maskotten

Tarup Center fejrer julen i Odense, hvor hele familien kan opleve ægte julestemning gennem en masse spændende aktiviteter, der bringer hygge og smil frem hos både store og små. Fra det traditionsrige julebageri til Lucia-optog og mødet med den elskede Langøre. Der er noget for enhver smag i årets juleprogram.

Læs om den nye italienske restaurant Fratelli her.

Tarup Centers Julebageri – julebag for børnene

Foto: Tarup Center

Igen i år åbner Tarup Center dørene til det traditionsrige julebageri på Store Torv. Her kan børn i alle aldre udforske deres kreative evner som små bagermestre. Med mel på næsen og dej mellem fingrene bliver der bagt og pyntet de fineste julesmåkager under vejledning af centerets hjælpsomme nissepiger.

For kun 50 kr. får man alt, hvad man skal bruge – inklusiv kokkehue, forklæde, en flot kagekasse og selvfølgelig en uforglemmelig oplevelse. Det hele foregår på Store Torv, hvor børnene registreres og får besked via SMS, når det er deres tur til at give sig i kast med julebag.

Hvornår: Fra 25/11 – 23/12.
Læs mere om julebageriet her.

Oplev det magiske Lucia-optog

Tarup Center jul
Foto: Tarup Center

Den 8. december kl. 13:30 forvandles Tarup Center til et eventyrligt julelandskab, når lyset dæmpes, og Lucia-bruden og hendes følge bevæger sig gennem centret. Optoget starter ved Indgang C og fylder centret med den smukke klang af julesange.

Hvornår: 8. december kl. 13:30.
Læs mere om Lucia-optoget her.

Mød Langøre – centerets egen julekanin

Tarup Center julen
Foto: Tarup Center

Tarup Centers helt egen maskot, Langøre, trækker i nissehuen og spreder den gode julestemning, med glæde og krammere til børnene. Langøre deler karameller, sjove tatoveringer og kæmpe juleknus ud på udvalgte dage i december.

Hvornår: Fra 1/12 – 23/12.
Læs mere om hvornår du kan møde Langøre her.

Juleekspressen – en julekonkurrence gennem byen

Fra den 15. november til 27. december kan du også deltage i den digitale julekonkurrence, der er en del af Juleekspressen. Med QR-koder fra Tarup Center og letbanetogene kan du samle julepynt og pynte det digitale juletræ. Og her har du altså chancen for at vinde præmier for i alt 30.000 kr., som gavekort fra butikker i Tarup Center, samt oplevelser rundt i Odense.

Hvornår: Fra 15/11 – 27/12.
Læs mere om Juleekspressen her.