Foto: Gopa

Seriøst syndig: Pandekage med øko-is og topping i Storms Pakhus

Pandekage-vognen, GoPa, i Storms Pakhus har lanceret en vild sommer-variant.

Den er syndig på den sommerlige måde. Pandekagen, som GoPa i Storms Pakhus netop har introduceret, emmer af gode, økologiske råvarer, og så er den bestemt også en fryd for den dessert-hungrendes øje.

Pandekagen er hjemmelavet, isen økologisk og toppingen overdådig. Du må vælge hele tre forskellige slags, når du topper den, og du kan blandt andet vælge mellem nutella, karamel, marcipan, hasselnøddeflager, kokos og hakket chokolade.

Pandekagevognen GoPa har det økologiske spisemærke i sølv, og det betyder at mellem 60 og 90 procent af råvarerne er økologiske.