
Mads & Mikkel, Den Lune Pandekagebod
Mads & Mikkel fejrer – sammen med Tinderbox – jubilæum i år. Den Lune Pandekagebod har været med fra den spæde start, hvor den bestod af en cykelbod under en pavillon. Siden da er cyklen skiftet ud med en vogn, opskrifterne er blevet forfinet, og der er løbende kommet nye varianter af både dessertpandekager og madpandekager til. Økologi er i højsædet, og pandekagerne fås både glutenfri, vegetariske og veganske. Mads & Mikkel står mellem hovedindgangen og Plaza.


