foto: Kaffe og The huset

Sommerevent: Smag på søde lækkerier

Lørdag den 2. juni afholder Kaffe og Thehuset et sommerevent med lækre smagsprøver.

På lørdag kan du få smagsprøver på sommerens fristelser, når Kaffe og Thehuset afholder et sommerevent fra klokken 10 til 16. På dagen kan du få lækre smagsprøver fra det bedste indenfor delikatesse, kaffe, the og chokolade. Du kan få smagsprøver fra Summerbird, Bülow lakrids, Karamelleriet og Secret Kitchen, som kommer på besøg i butikken.

”Vi håber på en rigtig god stemning, og på at se masse glade mennesker. Til eventet kan du blive inspireret og få en aha- oplevelse af, hvad kvalitet er,” siger indehaver Mette Ravn.

Til eventet kan du også smage på forfriskende sommerthe, rosévin og bobler samt friskristet kaffe fra barista Morten Stockholm, som laver en kaffebar på gaden. Alle besøgende får en goodiebag med hjem med små smagsprøver fra de forskellige leverandører, som kommer på besøg.

Kaffe og Thehuset ligger på Vintapperstræde 25 i centrum af Odense. Hvis du vil deltage i eventet, skal du henvende dig i butikken eller ringe på telefonnummer 66 17 72 27.