Efter endnu en spændende afstemning er vinderen af titlen som Odenses bedste nye spisested fundet.
Der skal derfor lyde et stort tillykke til byens bedste nye spisestedet 2024: Gourmet Værkstedet!
Næste afstemning er “bedste kaffebar 2025” – stem her.
Gourmet Værkstedet – vinderen af Odenses bedste nye spisested
“Vi er overvældede og dybt taknemmelige over at vinde Smagsprisen som bedste nye spisested! Det er vildt for os at vinde Smagsprisen, men det er endnu vildere for os, når vi dag efter dag genkender jeres ansigter. Vi ville skabe noget unikt – et sted, hvor hele familien kan samles om mad fra tre forskellige verdenskøkkener, og en vegansk variation. Fra bunden af vores hjerter: Tusind, tusind tak for at gøre dette muligt!”, udtaler Arvin Aliari, på vegne af hele holdet bag Gourmet Værkstedet.
Hos Gourmet Værkstedet får du hele tre forskellige køkkener, samme sted. Ægte thailandsk, fusion af indisk og srilankansk og autentisk napolitansk surdejspizza. Her er der noget for en hver smag og for hele familien.
Adresse: Overgade 59A, 5000 Odense C.
Læs mere om Gourmet Værkstedet her.
Restaurant Bouillion – 2. pladsen af Odenses bedste nye spisested
Bouillon er et spisested med inspiration fra Paris, hvor fokus er på velsmagende, ærlig mad til overkommelige priser i indbydende omgivelser. Her kan du nyde en stor oplevelse uden at gå over budget
Adresse: Gråbrødrepassagen 12, 5000 Odense C.
Læs mere om dem her.
District 13 – 3. pladsen af Odenses bedste nye spisested
District 13 er mere end blot en asiatisk restaurant. Her venter en komplet oplevelse, hvor de smukke omgivelser og fusionskøkkenet forenes i retter med smagsnuancer fra hele Asien.
Adresse: Torvegade 1, 5000 Odense C.
Læs mere om dem her.
De andre nominerede til Odenses bedste nye spisested
Rivalen
Rivalen er mere end blot et spisested – her er hver dag en festlig oplevelse, hvor den gode stemning smitter. De serverer social dining, der forener madoplevelsen med samvær og nærvær.
Adresse: Flakhaven 2B, 5000 Odense C.
Læs mere om dem her.
Madlykken
Madlykken samler fire spændende køkkener under ét tag – fra autentiske thailandske retter og krydrede indiske specialiteter til Mexicos smagfulde tacos og friske, grønne salater.
Adresse: Vesterbro 8, 5210 Odense NV.
Læs mere om dem her.
Hanzo
Hanzo er en pan-asiatisk restaurant, der forener farverige cocktails, intense asiatiske smagsoplevelser og karaoke – alt sammen midt i byens pulserende centrum.
Adresse: Vintapperstræde 10-14, 5000 Odense C.
Læs mere om dem her.
Restaurant Første
Hos Restaurant Første midt i byen er fokus på friske råvarer og mad fra bunden. Menuerne skifter efter sæsonens bedste ingredienser for at sikre den mest autentiske smagsoplevelse.
Adresse: Vestergade 79, 1. sal, 5000 Odense C.
Læs mere om dem her.
Pincho Nation
Pincho Nation byder på en magisk spiseoplevelse fra det øjeblik, du træder ind ad døren. Her serveres små tapasretter og kreative drinks i en stemningsfuld og gennemført atmosfære.
Adresse: Fisketorvet 4-6, 5000 Odense C.
Læs mere om dem her.