Pixabay

Skål: Smag eventyrlig øl til H.C. Andersen Festivals

Arkaden i Odense serverer festivaløllen, Jacobsen Export Lager 1874, mandag den 20. august i anledning af H.C. Andersen Festivals.

Hvad kan redde en lang og hård mandag? En fyraftensøl selvfølgelig. På mandag den 20. august fra klokken 18 til 19.30, får du muligheden for at smage øllen Jacobsen Export Lager 1874, som er Carlsbergs festivaløl til H.C. Andersen Festivals 2018.

”Vi er enormt glade for at servere denne helt specielle øl for vores gæster. Normalt tilbyder vi et væld af specialøl i Byporten, så det er helt oplagt for os at kunne tilbyde en specialøl, som er rettet direkte mod festivalen og som tillæg har sådan en historie,” siger direktør og partner i Arkaden Food Market, Thomas Kyung Jensen i en pressemeddelelse.

Festivaløllen har en helt speciel historie, som gør den oplagt til H.C. Andersen Festivals. I 1874 fik H.C. Andersen nemlig selv leveret øllen fra Carlsbergs stifter, J.C. Jacobsen. Jacobsen Export Lager 1874 har en rund, fyldig maltsødme og dufter af karamel med strejf af kakaobønner, brød og nødder. Du kan læse mere på Facebook-siden her.