Smag Odenses ambition er at blive odenseanernes foretrukne inspirationsportal med nyheder, tips og gode historier om byens restauranter, kaffebarer, caféer, takeawaysteder og gourmetbutikker – og nu har du chancen for at komme med på holdet!
Vi udvider nemlig redaktionen og søger derfor dig, som er både velskrivende, madglad og ikke mindst har lyst til at bidrage med guides om restauranter, caféer, barer, kaffebarer m.m. til smagodense.dk.
Smag Odense er en del af Smag-universet, som pt. også består af Smag Aarhus og Smag Aalborg.
Hvem er du?
Din alder og uddannelse går vi ikke så meget op i. Det vigtigste er, at du elsker at skrive, er fremragende til det og har lyst til at være en del af en startup-virksomhed med særdeles store ambitioner. Vi ser gerne, at du kan skrive en guide per måned og deltage i et redaktionsmøde hver anden måned, hvor vi sammen planlægger udgivelserne.
Hvad får du ud af det?
Det er frivilligt at være skribent for Smag Odense, men til gengæld tilbyder vi dig konstruktiv feedback, inspiration og læring, så du kan dygtiggøre dig skriftligt, samt chancen for at blive en del af et netværk bestående af mad- og medienørder.
Hvad skal du gøre nu?
Er du interesseret, så send en kort ansøgning, dit CV og et eksempel på en tekst, du har skrevet, til chefredaktør Louise Højmark på Lh@smagodense.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise på ovenstående mailadresse. Vi glæder os til at høre fra dig 🙂