Restaurant Nordatlanten inviterer for tredje år i streg til Skaldyrsfestival fredag den 25. og lørdag den 26. august.
Krabbekløer, østers, pil-selv rejer, muslinger – der er ikke sparet på noget, når Restaurant Nordatlanten igen inviterer til Skaldyrsfestival den 25. og 26. august.
For 495 kroner bliver du budt velkommen med bobler og snacks, og så kan du ellers tage for dig af alle de skaldyrsgodter, Nordatlanten disker op med på deres buffet.
Festlighederne begynder klokken 18, og du må spise alt det, du kan indtil klokken 21.30. Da festivalen bliver afholdt på selve restauranten, er der et begrænset antal billetter. Vil du sikre dig en aften med fedtede fingre og en glad mave, kan du købe din billet her.