Gastroteket inviterer i samarbejde med Vintage Champagne til champagnesmagning serveret med lækre tapasanretninger.
Hvis du tror, at champagne kun hører sig til nytår og bryllupper, så kan du godt tro om igen. Champagne er meget mere end bare noget at skåle i. Det er nemlig også fremragende til mange typer mad. Det finder du ud af, hvis du tager med til champagnesmagning og tapas den 11. april på Gastroteket.
Vintage Champagne skriver i deres facebookbegivenhed, at du i løbet af aftenen får seks smagsprøver på champagne, hvor Gastoteket følger trop og serverer tre lækre tapasserveringer. Til hver servering smager du på to forskellige champagner, der er nøje udvalgt af Simon fra Vintage Champagne, som styrer slagets gang.
Festlighederne foregår fra klokken 18.00 til 21.00. Billetterne koster 599 kroner, og du kan købe dem lige her. Skål i champagne!