Foto: Pixabay.

Skål: Champagne og middag på UBN i Odense

I samarbejde med restauranten UBN inviterer H.J. Hansen Vin til Winemakers Dinner, hvor champagne er i fokus.

Er du vild med champagne, så skal du sætte kryds i kalenderen den 1. maj, hvor der er Winemakers Dinner på UBN med Etienne fra Champagne Deutz. Han guider dig sikkert gennem aftenen og fortæller historier om de forskellige champagner. Det skriver H.J. Hansen Vin på deres hjemmeside.

Du får fire retter, serveret med fem forskellige champagner. Menuen består af fynske asparges med gratineret østers og østerskum samt grillet kammusling med smilende vagtelæg og ærter. Hovedretten er kylling farseret med foie gras som serveres med ristede svampe og brøndkarsecreme. Rabarber med mandelkys og grønne jordbær runder måltidet af.

Hvis du vil mæske dig i champagne og lækker mad, skal du møde op på UBN klokken 18.00-21.00. Prisen for denne luksuriøse aften er 895 kroner, og billetterne kan købes lige her.