Riceteria by RICE

Kaffetørstig? Café i Odense lokker med halv pris på varme drikke

Riceteria by RICE på Mageløs 1 i Odense har fået halv pris på alle deres varme drikke.

Har du også svært ved at komme i gang efter en lang og solrig sommerferie, så er caféen, kendt for sin magiske farver, Riceteria by RICE din redning. De har lige nu halv pris på alle deres varme drikke, så hvad end du er til Chai Latte, Hot Cacao eller bare en helt almindelig kop sort kaffe, kan du få det hos Riceteria by RICE fra klokken 09 til 10.

”Det er rigtig populært! Der er mange i området, der går ned og får morgenkaffe hos os i stedet for selv at lave det,” fortæller medarbejder hos Riceteria by RICE, Benedicte Nordqvist.

To i én
Riceteria i Odense er ejet af interiør- og designfirmaet RICE, som med Riceteria by RICE har kombineret deres almindelige RICE-butik med en café. Kunderne skal gerne være bevidste om, at de også kan købe mad og drikke hos Riceteria by RICE.

”Folk er i tvivl om, hvad vi kan tilbyde. Så vi har varme drikke til halv pris for at gøre opmærksom på, at vi også er en café, der sælger blandt andet morgenmad eller frokost. Vi sælger ikke kun produkter fra RICE,” siger Benedicte Nordqvist.

Riceteria by RICE har åbent fra 09 til 17:30, men de har lukket om søndagen, og som et sommertilbud kan du også nyde Ice Latte til halv pris. Læs mere på Riceteria by Rices Facebook-side her.