Der er godt nyt til takeaway-glade odenseanere. Efter en periode med forandring er Restaurant Paprika tilbage med et nyt koncept. Denne gang er der skruet op for både kvalitet, tempo og en mere moderne tilgang.
Med det nye Paprika er fokus nu i langt højere grad på takeaway og delivery. Menuen er skåret til, så den er mindre, men langt mere gennemarbejdet.
”Med det nye Paprika har vi skabt en mere moderne, skalerbar og fokuseret version, hvor vi prioriterer færre retter med masser af smag og høj kvalitet, der kan leveres hurtigt til gæsterne,” fortæller restauratør Abdul Manan.
Selvom der er blevet skåret ind til kernen i menuen, er de velkendte favoritter stadig med. Du kan stadig finde butter chicken og tikka masala på menuen, men denne gang med større fokus på smag og konsistens.
Fornyelse og takeaway i centrum

Det nye Paprika-koncept satser målrettet på den voksende takeaway- og delivery-kultur. Med en stærk tilstedeværelse på Wolt og via egen hjemmeside skal det være nemt og hurtigt for kunderne at få madoplevelsen leveret.
Relanceringen åbner også op for nye madkoncepter, som skal udvide Paprika-universet. Første skridt er et Indo-Chinese inspireret køkken med Hakka Wok, og flere koncepter er allerede på tegnebrættet.
Planen er på sigt at samle flere forskellige køkkener og takeaway-oplevelser under samme brand. Paprika er dermed ikke længere kun et indisk-pakistansk køkken, men bevæger sig mod et bredere madunivers.
Mere end takeaway – Catering, events og oplevelser

Selvom takeaway fylder mest, stopper ambitionerne ikke der. Restaurant Paprika vil også satse mere på catering, events og oplevelser.
Det handler om alt fra private dining-oplevelser og selskaber til kokkeskoler og sociale dining-events. Målet er at skabe en mere alsidig forretning, hvor gæsterne kan møde Paprika både hjemme, til arrangementer og i mere intime madoplevelser.
En ny version af Restaurant Paprika

Restaurant Paprika er genåbnet som en mere moderne og fremtidssikret version af sig selv. Med skarpere fokus, digitale ambitioner og nye koncepter i pipeline er målet klart: at udvikle Paprika i en ny retning og samle flere madoplevelser under samme navn.
Du finder Restaurant Paprika i de tidligere lokaler på Nørregade 56 i Odense C, hvor du både kan bestille takeaway til levering og afhentning.





