Restaurant Nordatlanten inviterer til pil selv-rejer og vin ad libitum hver tirsdag, fredag og lørdag til og med august.
Var det noget med en omgang kæmpe grønlandske rejer med hjemmerørt ramsløgsmayonnaise, salat og brød – og så lige alt det vin, du kan drikke? Så skal du besøge Restaurant Nordatlanten ved Nordatlantisk Promenade 1 enten tirsdag, fredag eller lørdag.
Til og med august byder restauranten nemlig på pil selv-rejer samt bobler, hvid- og rosévin ad libitum. På tirsdage finder herlighederne sted fra klokken 18 til 21, fredage og lørdage fra klokken 15 til 18.
Det koster 249 kroner per snude, og du skal reservere plads senest dagen før. Læs mere om arrangementet her.