Der er en lang række kulinariske oplevelser på programmet til SPIS!-festivalen i september.
Hvad skal du den 11. til 17. september? Til Odense Food Festival selvfølgelig! Og den årlige madfestival SPIS! har allerede afsløret flere af årets kulinariske oplevelser, så du kan roligt begynde at glæde dig.
Der er blandt andet mulighed for at spise vegansk langbordsmiddag hos den økologiske og veganske Café Kosmos, spise hapsere og få gourmet-tips af den prisvindende kok Thomas Pasfall fra restaurant Pasfall samt tage på restaurant-crawl til Oluf Bagers Gård, Restaurant Flakhaven og Kong Volmer.
Derudover må du selvfølgelig ikke gå glip af madmarkedet lørdag den 16. september – eller brunsvigerkonkurrencen samme dag!
SPIS! Odense Food Festival fandt sted for første gang i 2015 og har til formål at fejre smag, kvalitet, det gode håndværk samt at bringe mennesker sammen. Derudover sætter festivalen fokus på fynske fødevarer og øens restauranter.
Du kan se hele det foreløbige program til SPIS! Odense Food Festival her.