Odeon kultur- og kongreshus holder whiskeysmagning med livemusik i samarbejde med H.J. Hansen Vin den 17. maj.
Aftenen står i whiskeyens tegn, når H.J. Hansen tager dig i hånden, og guider dig igennem en vifte af amerikansk whiskey. Arrangementet finder sted i Odeon på Odeons Kvarter 1 i Odense den 17. maj mellem klokken 17 og 21.30.
Officielt findes der omkring 35 forskellige typer amerikansk whiskey, som du kan du blive klogere på for 295 kroner per person.
Inden whiskeysmagningen sætter tre irske musikere stemningen, når de underholder med ægte irsk livemusik. Efterfølgende vil den amerikanske musiker og sangskriver Christina LaRocca optræde med R&B inspirerede numre.
Hvis du skal med til en aften fuld af whiskey og livemusik, kan du bestille billetter direkte på Odeons billetside her.