Fredag den 5. januar kan du hos Café Odeon Social komme til vin og fællesspisning.
Er du vild med vin? På Café Odeon Social skal vin ikke gå til spilde, og derfor kan du få fredagsslatter for bare 50 kroner per glas den 5. januar – uanset vinens årgang, drue og navn.
Dørene er åbne fra klokken 16-22, og er du ikke til vin, byder caféen også på fadøl og sangria til gode priser.
Klokken 18 samme dag er der desuden fællesspisning i caféen, hvor du kan sætte tænderne i oksebov med hvidløg og timian, bløde løg med peberfrugt, skysauce, stegte kartofler og en række forskellige grøntsager. Det koster 85 kroner at spise med.
Du kan læse mere om begivenheden på Facebook.