Foto: Mamma's Pizzaria

Læserne har talt: Her får du Odenses bedste pizza

Over 250 af Smag Odenses læsere har kåret byens bedste pizza.

Hvor mon du skal tage hen, hvis du er i humør til pizza? Spørger du Smag Odenses læsere, skal du besøge Klaregade 4 – nærmere bestemt Mamma’s Pizzeria.

I en ny læserafstemning, som Smag Odense netop har gennemført med mere end 250 besvarelser, er det nemlig Mamma’s Pizzeria, der løber med sejren 

“Det er jeg vildt stolt over, især med alle de nye spillere på markedet. Det er dejligt, at folk kan huske de gamle,” udtaler ejer af Mamma’s Pizzeria Morten Hald Madsen.

Italienske kokke og gode råvarer

Hos Mamma’s er alle pizzaer lavet på autentisk vis af stedets italienske kokke, og råvareRne er nøje udvalgte for at gøre smagen så god som mulig.

“Vi gør egentlig, som vi altid har gjort. Vi har nogle utrolig dygtige italienske kokke, og så bruger vi gode kvalitetsråvarer fra leverandører, vi har samarbejdet med længe,” siger Morten Hald Madsen. 

Når du sætter dig til bords hos Mamma’s eller får pizzaen i hånden som takeaway, er det med fokus på Italien, forklarer Morten Hald Madsen. Hos Mamma’s serveres pizzaen ikke kun med cocktailpølser, her kan du få bøffelmælksmozzerella og parmaskinke og meget mere.

Du kan også besøge Mamma’s Pizzeria på Hjallesevej 28 eller Mamma’s Specialiteter i Klaregade 6, hvor du kan få italiensk pølse og ost.

Rosticceria og La Piazzetta

Andenpladsen i læserafstemningen bliver indtaget af Rosticceria på Hjallesevej og på tredjepladsen har vi La Piazzetta.

Du kan se hele top fem her:

1. Mamma’s Pizzeria
2. Rosticceria
3. La Piazzetta
4. Gorm’s i Odense
5. Marcantonio Trattoria Pizzeria

Stort tillykke til alle 🙂