Foto: Mad & Kulturs Facebook

Odense Streetfood Festival: En festlig mad-weekend i hjertet af byen

Hvem elsker ikke dejlige omgivelser og endnu bedre mad? Odense Streetfood Festival sker igen i år fra den 21.-23. juni 2024. Her kan du nyde godt af de mange madboder og siddepladser midt i hjertet af Odense – og det bedste af det hele er, at festivalen er helt gratis!

Læs også om Gin Walk & Løbet i Odense, der foregår i Eventyrhaven!

Festlig weekend med international streetfood til Odense Streetfood Festival

Munke Mose
Foto: Mad & Kulturs Facebook

Odense Streetfood Festival forvandler Munkemose Park og Ny Vestergade til et mad-mekka. Festivalen, arrangeret af Mad & Kultur i samarbejde med Odense City, lover en oplevelse fyldt med mad fra alle verdenshjørner samt et omfattende program af musik og kulturelle indslag.

Du kan glæde sig til at udforske et bredt udvalg af retter, der spænder fra vietnamesiske bahn mi til dampende surdejspizzaer og søde pandekager med forskellige toppings. Scenen vil blive indtaget af populære kunstnere som Zididada og Rasmus Nøhr, der sørger for musikalske oplevelser, mens madboderne fylder luften med lækre dufte.

Aktiviteter for alle aldre midt i Odense

Streetfood festival Odense
Foto: Mad & Kulturs Facebook

Den årlige festival lægger også vægt på familievenlige aktiviteter med særlige områder dedikeret til børneunderholdning, herunder gøglere, en cirkuslegeplads og ansigtsmaling. For de voksne byder weekenden på en unik langbordsmiddag i Ny Vestergade, hvor man kan nyde måltider sammen med både lokale beboere og tilrejsende gæster.

Odense Streetfood Festival er ikke kun en madfest, men en sand folkefest, hvor enhver er velkommen til at deltage og nyde godt af de mange kulinariske og kulturelle tilbud. Med gratis adgang behøver du ikke at går glip af festlighederne, der strækker sig over hele weekenden.

Læs meget mere om begivenheden her.
Sted: Munke Mose.
Dato: 21.-23. juni 2024.