Storms Pakhus afholder den 18. maj en ølkonkurrence, hvor du kan smage på fynske øl.
Hvis du også elsker en kold øl i sommervarmen, så skal du besøge Storms Pakhus fredag den 18. maj. Her har du nemlig mulighed for at smage på øl fra Bryggeriet Flakhaven og Coisbo Beer, som brygmester Peter Schrøder står bag.
Både Bryggeriet Flakhaven og Coisbo Beer har deltaget i ølkonkurrencen, der afholdes på Storms Pakhus, hvor Coisbo Beer er første bryggeri videre til den endelige finale.
En øl i varmen
Til arrangementet kan du blandt andet smage på øllen Sour Rhubarb, der er let syrlig på grund af rabarberens egen naturlige syre. Øllen er især god til at slukke tørsten, når sommervarmen for alvor melder sin ankomst.
Det er Storms Pakhus og Eventyrligt Øl fra Fyn, der står bag eventet, som skal foregå på Odense Street Food på Seebladsgade 21 fra 17.00 til 21.00.